BMW i

INNOVATIONER, DU KAN STOLE PÅ.

Sikkerhed i BMW i8.

Sikkerhedskonceptet til BMW i8 er skræddersyet til netop denne model. Den ekstremt stive kabinekonstruktion af kulfiber beskytter ikke kun bilens passagerer, men skærmer også højvoltbatteriet, der er anbragt mellem Drive-modulets to dele, mod ydre påvirkninger. Innovative assistentsystemer fra BMW ConnectedDrive hjælper bilens fører med at bevare overblikket for at kunne reagere korrekt under alle forhold. Hvis uheldet er ude, sikrer et bredt udvalg af netværksbaserede serviceydelser, at du kan bevare din mobilitet.

ASSISTENTSYSTEMER.

Med ekstraudstyret Driving Assistant råder BMW i8 over en række kameraunderstøttede assistentsystemer.
Hvis systemet registrerer en person eller en forhindring, sørger City-bremsefunktionen, der er knyttet til fodgænger- eller afstandsalarmen, for, at bilen bremses ned ved hastigheder mellem ca. 10 og 60 km/t. Ved højere hastigheder beskytter afstandsalarmen desuden mod kollisioner med en forankørende bil. Hvis ulykken ikke kan forhindres, hjælper de automatiske bremsefunktioner med at reducere hastigheden og dermed følgevirkningerne af en kollision.
Kamerasystemerne Surround View og Side View med objektgenkendelse forkæler med høj komfort ved især parkeringsmanøvrer. Funktioner som fjernlysassistent og Speed Limit Info skruer endnu højere op for komforten og sikkerheden under kørslen.

BMW HEAD-UP DISPLAY.

BMW Head-Up Displayet i fuld farve projicerer kørselsrelevante oplysninger direkte op i dit primære synsfelt og hjælper dig med at holde fokus.
Afhængigt af bilens udstyrsniveau kan du bl.a. få vist kørselsvejledninger fra navigationssystemet og advarsler fra Speed Limit Info inkl. overhalingsforbudsindikator. Du kan også vælge at få vist infotainment-meddelelser såsom oplysninger om radiostationer og musiknumre samt poster i telefonbogen og opkaldslister.
Symbolerne, der projiceres op på forruden, står knivskarpt i høj opløsning og i fuld farve, så fx trafiktavler afbildes meget realistisk. Selve displayvisningen kan justeres i højden, så den altid passer perfekt til den pågældende fører af bilen.
Displayets kontrast tilpasser sig automatisk efter lysforholdene, og systemet har desuden dedikerede dag- og natprofiler.

HØJVOLTBATTERI MED LITIUM-ION-TEKNOLOGI.

HØJVOLTBATTERI MED LITIUM-ION-TEKNOLOGI.

Højvoltbatteriet med litium-ion-teknologi forener de to dele af Drive-modulet og er dermed optimalt beskyttet med ydre påvirkninger. Et specialudviklet varme- og kølesystem sørger for at holde temperaturudsvingene så små som muligt, hvilket forlænger batterilevetiden væsentligt.
Battery Guard hjælper dig med at holde et vågent øje med batteriet og giver dig besked, hvis der fx sker afvigelser under opladningen, eller hvis bilen har holdt for længe med lygterne tændt. På denne måde undgår du uønsket dybdeafladning af batteriet. I tilfælde af en ulykke afbrydes forbindelsen til højvoltbatteriet automatisk og dermed energiforsyningen til bilen. Højvoltbatteriet i BMW i8 er omfattet af en garanti på 8 år eller 100.000 km, afhængigt af hvad der opnås først.

ASSISTANCE SERVICES.

BMW i Assistance Services er et udvalg af skræddersyede tjenester til BMW i modellerne, som leverer ren køreglæde, allerede inden du tager plads bag rattet i din BMW i8. BMW i ConnectedDrive-tjenesterne hjælper dig med at holde styr på batteriopladningen og ladeprocessen via din smartphone. Derudover kan du med BMW i ConnectedDrive-navigationstjenesterne bevare overblikket over bilens rækkevidde og en række eksterne faktorer som fx kødannelser på den valgte rute.
Tjenesterne i udstyrspakken BMW TeleServices sørger for at holde dig informeret om, hvornår det igen er tid til serviceeftersyn. Udgifterne til service behøver du heller ikke at tænke på, hvis du vælger en af de skræddersyede pakker fra BMW Service Inclusive. Mobility Assistance hjælper dig sikkert videre, hvis bilen er på værksted eller har været impliceret i en ulykke.

  • Ladeassistent

    Ved hjælp af BMW i Remote App fra BMW i ConnectedDrive bevarer du overblikket over batteriniveauet og den resterende ladetid, indtil batteriet igen er fuldt tanket op. Du har mulighed for at styre ladetiderne på samme måde som tidspunkterne for klimatisering, så din BMW i8 har den helt rigtige kabinetemperatur, når du sætter dig bag rattet. Hvis der er et problem under opladningen, får du straks en besked via BMW i appen – ved kritiske batteriniveauer modtager du også en sms eller en e-mail.

  • BMW TeleServices

    BMW TeleServices er en omfattende pakke med kommunikationstjenester, hvor bilen automatisk sender besked til bilens fører eller BMW i agenten for at gøre opmærksom på et servicebehov og samtidig overfører de relevante data. Bilens fører får automatisk besked, når det igen er tid til serviceeftersyn, og har også mulighed for selv at kontakte BMW i agenten og overføre bildata manuelt. På denne måde løses eventuelle problemer hurtigt og nemt via et telefonopkald til BMW i agenten eller direkte på værkstedet.

  • Mobility Assistance

    Mobility Assistance hjælper dig videre, hvis du må undvære bilen pga. et serviceeftersyn eller reparationsarbejde. Med købet af en BMW i8 følger også den omfattende mobilitetsordning BMW i Mobile Care Assistance. Ved et problem med bilen kan du få professionel hjælp via telefonen eller direkte på stedet, hvis det er nødvendigt.

BMW i SERVICE INCLUSIVE.

BMW i Service Inclusive med omfattende service- og reparationsydelser er det perfekte supplement til BMW i Assistance Services. Med en engangsbetaling er du dækket ind med omfattende serviceydelser fra BMW i Service og originale BMW i reservedele. Ordningen gælder hos alle autoriserede BMW i værksteder i ind- og udland, der deltager i ordningen. Her får du fuld gennemsigtighed og er beskyttet mod prisstigninger og ubehagelige overraskelser i hele aftaleperioden. BMW i Service Inclusive-pakkerne gælder fra første registreringsdato og slutter, når aftaleperioden ophører, eller når det aftalte kilometerantal er nået.
Du kan naturligvis altid opgradere produktpakken, både hvad angår aftaleperiode, kilometerantal og ydelsesomfang. Og hvis bilen skifter ejer, følger BMW i Service Inclusive-pakken naturligvis med bilen. Få mere at vide om servicepakkerne hos din BMW i agent.

  • BMW i Service Inclusive

    BMW i Service Inclusive-pakken omfatter de vigtigste service- og vedligeholdelsespunkter i form af serviceeftersyn ifølge servicebogen samt udskiftning af mikrofilter og bremsevæske.

  • BMW i Service Inclusive Plus

    BMW i Service Inclusive Plus-pakken er din garanti for ren køreglæde. I forhold til BMW i Service Inclusive-pakken omfatter Plus-pakken også slidreparationer af bremseklodser og bremseskiver samt en årlig udskiftning af viskerblade.