USYNLIGE CO-DRIVERE.

Assistentsystemer fra BMW ConnectedDrive i BMW M2 Coupé.

I en M model drejer alt sig om ren og uforfalsket køreglæde. Alt andet kan uddelegeres. Intelligente systemer som Driving Assistant og vejstribealarmen identificerer mulige faremomenter. Med navigationssystemet Professional finder du let i mål, når du ikke lige er på vej på racerbanen. BMW Selective Beam lyser vejen perfekt op blænder højt op for sikkerheden. Og med et bakkamera bliver parkering og manøvrering til en leg.

NAVIGATIONSSYSTEM PROFESSIONAL.

Navigationssystemet Professional overbeviser med sit design og et udvalg af tjenester i absolut særklasse. Det perfekt integrerede navigationssystem omfatter betjeningskonceptet iDrive og en iDrive Touch-controller. Systemet giver dig en håndfri installation med USB-stik og stemmestyring, radio BMW Professional med dvd-afspiller samt 20 GB harddiskplads til musikfiler. Derudover er systemet forberedt til Real Time Traffic Information. Et fast, 8,8-tommer stort LCD-farvedisplay med skærmopdelingsfunktion (hoved- og hjælperude) sikrer optimal læsbarhed og overskuelighed.

  • iDrive Touch-controller

    Betjeningen foregår intuitivt via iDrive Touch-controlleren med en berøringsfølsom overflade, hvorpå du med en finger kan skrive adresser til navigationssystemet. Genvejstaster, otte favorittaster samt stemmestyring er ligeledes med til at lette betjeningen. 3D-kortvisningen med mulighed for satellitbilleder som baggrund og udvalgte seværdigheder i fotorealistisk gengivelse gør det til en fascinerende visuel oplevelse at bruge bilens navigationssystem.

DRIVING ASSISTANT.

Assistentfunktionen Driving Assistant kombinerer de kamerabaserede systemer vejstribealarm og afstandsalarm med fodgængeralarm og City-bremsefunktion.

Vejstribealarm.

Vejstribealarmen holder øje med vejstriberne og advarer dig med en let vibration i rattet, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden vognbane ved hastigheder over 70 km/t. Hvis blinklyset er aktiveret, og vognbaneskiftet er tilsigtet, udebliver advarslen naturligvis.

Påkørselsalarm.

Afstandsalarmen med City-bremsefunktion holder øje med bilerne, mens fodgængeralarmen med City-bremsefunktion passer på fodgængerne. Hvis en forankørende bil bremser hårdt, reagerer din BMW øjeblikkeligt, når afstandsalarmen er aktiveret. Bilen advarer dig først med et advarselssymbol, dernæst med et blinkende symbol og et alarmsignal, og ved hastigheder op til maks. 60 km/t reagerer bilen i sidste instans automatisk ved at bremse let ned.

Fodgængeralarm.

Fodgængeralarmen arbejder ved hastigheder mellem 10 og 60 km/t og advarer dig ved akut fare. Når systemet advarer om en mulig kollision, sættes også bremserne i højeste beredskab, så reaktionstiden forkortes. I yderste konsekvens bremser systemet automatisk. Systemet kan have begrænset effekt i mørke og i tåget vejr.

BAKKAMERA.

BAKKAMERA.

Med et bakkamera kan du se området bag ved bilen i kontroldisplayet, når du manøvrerer bilen på plads. Bakkameraet sikrer bedre overblik ved baglænskørsel, parkering og ved hastigheder under 15 km/t.


I kontroldisplayet kan du se hjælpelinjer og tydelige forhindringsmarkeringer, som viser dig, om pladsen er stor nok til bilen – og så guider de dig til den perfekte parkering hver gang. Ved fuldt ratudslag viser displayet røde linjer, som angiver bilens vendediameter, og grønne kørelinjer, der ændrer sig, når du drejer på rattet.


Bakkameraet slukker automatisk, når du har bakket ti meter, eller når bakhastigheden når over 15 km/t.

BMW SELECTIVE BEAM.

BMW SELECTIVE BEAM.

Med BMW Selective Beam om bord øger du både sikkerheden og komforten ved kørsel efter mørkets frembrud. Dette udstyr giver dig det bedst mulige udsyn om natten uden at blænde dine medtrafikanter. Systemet registrerer andre trafikanter tidligt og blænder derefter målrettet ned for den del af lyskeglen, der ellers ville kunne blænde dem.

  • Brændstofforbrug og CO2-udledning for BMW M2 Coupé:
    Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel): 11,8 til 12,7
    CO2-udledning i g/km (blandet kørsel): 185 til 199