IKON+

BMW M

BMW M3 Sedan. Radikalt mere.

BMW M

IKON+

BMW M3 Sedan. Radikalt mere.

IKON+BMW M3 Sedan. Radikalt mere.
BMW M

Acceleration 0-100 km/t i sek.

4,3 (4,1)

Ydelse i hk (kW) ved omdr./min.

431 (317)/5.500-7.300

Brændstofforbrug i km/liter (blandet kørsel)

11,4 (12,0)

CO2-udledning i g/km

204 (194)

Egenvægt EU i kg

1.610 (1.635)

En kompromisløs firedørs high performance sportsvogn med et fantastisk design og en lang række tekniske nyskabelser med inspiration fra motorsporten. Til endnu højere køredynamik med endnu mere dynamiske køreegenskaber. Til adrenalinpumpende øjeblikke, hvor det pludselig står lysende klart: Her drejer alt sig om at levere sit absolut bedste – BMW M3 Sedan.

FASCINERENDE FORMSPROG.

Dynamisk design.

BMW M3 Sedan: Ekstremt sporty med et ikonisk look og en performanceprofil, der udspringer af effektiv dynamik. Hvert eneste designelement, lige fra de store luftindtag og de imponerende letmetalfælge til det sportslige bagendedesign, understreger og fremhæver de kræfter, denne high performance sportsvogn har at byde på.

Sporty linjer.

Når du betragter BMW M3 fra siden, ser du både DNA'et fra en high performance sportsvogn og den fleksibilitet, der kendetegner en firedørs sedan.

Kraftfuldt forendedesign.

Den fremadstormende forendes dybsort skinnende dobbeltnyre med M3 emblem og M typiske dobbeltribber og voluminøse luftindsugningsåbninger flankeres af full LED-forlygterne med skarpt skåret, dynamisk design. Lygternes filigrane design og imponerende klarhed sikrer et beslutsomt udtryk om dagen og perfekt oplysning af vejen forude om natten.

Karakteristisk bagendedesign.

Bagendens brede sporvidde efterlader et blivende indtryk. LED-baglygter med progressivt design understreger det resolutte udtryk, som også emmer fra de brede high performance sportsdæk. M bagspoileren øger mængden af downforce og forbedrer derved aerodynamikken. M diffusoren og de vinklede M afgangsrør er det perfekte match til bagskørtet med de karakteristiske luftafgange.

Aerodynamiske elementer.

De to lodrette indsugninger til Air Curtain-elementerne og de klassiske M grillelementer i forskærmene med integreret Air Breather-teknologi reducerer mængden af luftmodstand omkring hjulkasserne. Det er med til at optimere bilens aerodynamiske performance og samtidig sende pulsen i vejret.

Eksklusivt kulfibertag.

Kulfibertaget er opbygget af et kulfiberforstærket plastmateriale (CFRP) og en del af BMW's letvægtskoncept Intelligent Lightweight, som hjælper med at reducere bilens vægt, samtidig med at tyngdepunktet rykkes længere ned. Resultatet er bedre smidighed og dynamik gennem svingene og ved både acceleration og nedbremsning.

Full LED-lygteteknologi.

Alle lygtefunktioner i baglygten varetages ligeledes af lysdioder. Lygtens langstrakte L-form med det ubrudte design skaber en harmonisk overgang til bagklappen og fremhæver det detaljeorienterede design.

M COMPETITION-PAKKE.

Takket være optimeret motorydelse og en specialkonfigureret adaptiv M undervogn leverer M Competition-pakken markant forbedret køredynamik. M sportsudstødningen med dobbelte, mørkforkromede afgangsrør sikrer en kraftfuld og potent motorlyd. Pakken omfatter også M sportssæder i letvægtsudførelse samt eksklusive 20-tommer M dobbeltegerfælge med forskellige dækstørrelser.

450 HK

M Competition-pakken (ekstraudstyr) til BMW M3 Sedan hiver endnu mere dynamik ud af motorens 450 hk (331 kW). Pakken indeholder også: Specialkonfigureret adaptiv M undervogn, polerede 20-tommer M letmetalfælge stjerneeger 666 M med forskellige dækstørrelser samt en M sportsudstødning til en endnu mere imponerende lyd.

HERTIL OG LIDT LÆNGERE.

BMW M

HERTIL OG LIDT LÆNGERE.

Det er tydeligt at se, at BMW M3 Sedan er en toptrimmet performance model, også når den er væk fra racerbanen. Køreegenskaberne er altid ekstremt præcise og dynamiske – ikke mindst i krævende situationer. Det er her, den stærke M motor leverer sine kræfter med stort overskud og høj præcision og altid i fint afmålte doser via den manuelle 6-trins-gearkasse eller – helt uden afbrydelser – via dobbeltkoblingsgearkassen med syv geartrin.

6-CYLINDRET M TWIN POWER TURBO-BENZINRÆKKEMOTOR.

Den 3,0-liters 6-cylindrede M TwinPower Turbo-benzinrækkemotor kombinerer det bedste fra to verdener: Højomdrejningsteknologi med op til 7.600 omdr./min. og suveræn kraftudvikling med et maksimalt drejningsmoment på 550 Nm. Biturbo, direkte brændstofindsprøjtning og typisk M fintuning sikrer, at motoren reagerer spontant på selv den mindste berøring af speederen og med entusiastisk fremdrift og masser af moment. Talrige innovationer såsom en konstruktion uden foringer eller en smedet krumtapaksel i letvægtsudførelse fortsætter det intelligente letvægtskoncept, forbedrer bilens dynamik og acceleration, sænker forbruget og medvirker til at optimere vægtfordelingen, der nærmer sig ideelle 50/50. Belønningen får du i form af uhørt køredynamik med et imponerende lydspor fra den fantastiske M motor.

Brændstofforbrug og CO2-udledning.

  • Værdierne i parentes gælder modellerne med 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse med Drivelogic.

    Værdierne for brændstofforbrug er beregnet på grundlag af NEDC-kørselscyklussen og afhænger af den valgte fælg- og dækstørrelse. De viste modeller omfatter ekstraudstyr.

    Værdierne angives ikke for et bestemt køretøj og er ikke en del af tilbuddet, men har alene til formål at gøre det muligt at sammenligne forskellige biltyper. Den CO2-udledning, der genereres ved fremstilling og levering af brændstof eller andre energikilder, indgår ikke i beregningen af CO2-udledningen, hvilket er i tråd med bestemmelserne i EF-direktivet 1999/94/EF.