BMW eDRIVE-ZONER.

BMW eDRIVE-ZONER og BMW Points.

BMW eDRIVE-ZONER og BMW Points.

GLÆDEN VED AT KØRE ELEKTRISK.

Bilkørsel med smart hjælp og mulighed for at samle point – det nye koncept fra BMW gør det endnu sjovere at køre elektrisk. Her forklarer vi alt om, hvordan BMW eDrive-zoner og BMW Points fungerer, og hvordan de kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din plug-in-hybrid.

 

For at gøre miljøbevidst bilkørsel endnu mere enkel og praktisk tilbyder BMW nu to nye digitale tjenester til plug-in-hybrider: BMW eDrive-zoner og BMW Points. eDrive-zonerne er udvalgte miljø- eller lavemissionsområder i byer, hvor bilen automatisk skifter til eldrift for at reducere emissionerne. BMW Points-bonusprogrammet giver føreren en ekstra belønning for hver kilometer, der køres elektrisk, og mulighed for at indtjene dobbeltpoint ved kørsel i eDrive-zoner.

Læs mere

BMW eDRIVE-ZONER – GRØNNERE BILKØRSEL.

Flere og flere byer forsøger at reducere CO2-udledningen i centrale byområder ved kun at tillade biler med en bestemt emissionsstandard at køre der. Det er disse grønne bykerner og miljøzoner, der har inspireret os til at skabe eDrive-zoner. For tiden er der omkring 100 af disse zoner rundt om i Europa. Tyskland har 58 af disse miljøzoner, men ordningen omfatter også centrale områder i Frankrig, Belgien, Østrig, Norge, Sverige, Storbritannien, Holland og Schweiz, og nu også i Danmark.

 

BMW anvender geofencing til at sætte et virtuelt hegn omkring de valgte bykerner, som sikrer, at plug-in-hybriderne kan genkende eDrive-zonerne. Når bilen kører, sammenligner den hele tiden den nuværende GPS-position med koordinaterne for de eksisterende eDrive-zoner. "Det hele sker ved hjælp af navigationssystemet", fortæller Katharina Mesin, produktansvarlig for Customer Navigation hos BMW. eDrive-zonerne er markeret i navigationssystemet på kontrolpanelet, og de er derfor altid synlige for føreren. Så snart bilen når en grøn zone, viser kontrolpanelet en meddelelse for at informere føreren om, at der skiftes til elektrisk kørsel.

 

"Bilen skifter selv til elektrisk kørsel, og det hjælper vores kunder med at øge den del af deres kørsel, der sker elektrisk" fortæller Katharina Mesin. "Resultatet giver endnu mere værdi for vores kunder". Hyppigere brug af elektrisk kørsel reducerer en plug-in-hybrids brændstofforbrug, og det reducerer også CO2-udledningen. Sammenlignende beregninger for moderne plug-in-hybrider viser, at energiomkostningerne på en helt elektrisk tur er mærkbart lavere end med forbrændingsmotoren, hvis bilen er ladet hjemmefra. Beregningerne er baseret på standardpriserne for el. Denne fordel er især tydelig ved bykørsel, hvor elektriske motorer konsekvent opnår et mere effektivt energiniveau end benzin- og dieselmotorer. 

 

Den digitale tjeneste - eDrive-zoner - er nu tilgængelig i næsten alle BMW's plug-in-hybrider inklusive BMW 330e, BMW 530e, BMW 745e, BMW X3 30e og BMW X5 xDrive45e. Tjenesten kræver, at bilen kører med BMW's operationssystem ID7.

Læs mere
BMW eDrive-zoner

BMW eDRIVE-ZONER KORT FORTALT:

  • 01 Der anvendes geofencing for at sikre, at plug-in-hybriden kan genkende eDrive-zonerne.
  • 02 Bilen skifter automatisk til elektrisk drift, når den kører ind i en grøn zone.
  • 03 Zonerne findes i dag i centrale dele af København.
  • 04 Tilgængeligt i alle BMW’s plug-in-hybrider med det sidste nye BMW-operativsystem ID7.

BMW POINTS: SAML POINT VED ELEKTRISK KØRSEL.

Førere af BMW-plug-in-hybrider samler BMW Points for hver gang, de kører elektrisk. Hver kilometer, der køres i elektrisk køremodus, belønnes med point – der indtjenes dobbeltpoint i eDrive-zoner. Kunderne kan efterfølgende konvertere de point, de har optjent, til kuponer, som kan bruges i offentlige BMW Charging-stationer. Det betyder, at kunderne kan samle point til deres næste opladning af batteriet, som de kan få gratis uden at skulle bede om det. Ifølge planen vil BMW Points blive lanceret i Sverige og Norge i juli 2021.

 

"Dette program er et bevis på BMW's rolle som innovator" fortæller Simon Mareski, produktansvarlig for Digital E-Mobility Services med ansvar for BMW Points. BMW Points er specifikt det første elektriske belønningsprogram for førere af plug-in-hybrider. 

 

 

Læs mere
”Set fra en kundes synsvinkel er kombinationen af eDrive-zoner og BMW Points en win-win-situation: mindre CO2, lavere brændstofforbrug, og så samler de anvendelige point."
- Simon Mareski

BMW Points stod sin første rigtige test allerede i 2018. I samarbejde med Rotterdam by og Erasmus University Rotterdam, afholdt BMW pilottest af "Electric City Drive"-projektet i kombination med eDrive-zonerne. Og det blev en stor succes.

 

Kunderne kan nu indløse BMW Points til BMW Charging-kuponer, og der er flere attraktive belønninger på vej. Eksempelvis kan kunden få en BMW Charging-kupon til en værdi af 100 kr. for 1250 point. "Vi ser, at motiverede kunder kan komme op på dette niveau på en måned" fortæller Simon Mareski. Og du behøver ikke være bekymret – du behøver ikke selv holde styr på dine BMW Points. Det nemmeste er at downloade appen My BMW og justere indstillingerne, så dine BMW Points bliver registreret automatisk, når du har lagt en kompatibel hybrid ind i appen. "Du kan til og med samle point med flere biler" forklarer Simon Mareski. "Det eneste, du skal sørge for, er at du er logget på i bilen, og at du godkender BMW Points’ meddelelse om databeskyttelse i bilen." Appen registrerer derefter automatisk dine point. Kunderne kan nemt se, hvor mange point de har indsamlet efter hver køretur under "Activities" i My BMW.

Læs mere

For at demonstrere hvor nemt det er at anvende BMW Points åbner Katharina Mesin My BMW på sin mobil: Bare klik på fanen ”Rewards” for at se, hvilke kuponer du har point nok til at kunne bruge. Med et par klik er dine BMW Points indløst til kuponer og sat ind på din BMW Charging-konto. Hun forklarer også, hvor sjovt det er at tale med andre og sammenligne point. Mange venner rapporterer stolt, at de allerede har kunnet oplade deres bils batteri to gange helt gratis takket være BMW Points.

 

BMW Points bruger bevidst et legende, konkurrence-minded layout. "Selve appen skal være funktionel, javist, men også sjov" forklarer Simon Mareski. BMW repræsenterer frem for alt køreglæde – og med de nye eDrive-zoner og BMW Points-programmet viser BMW, at det også omfatter deres elektriske modeller. 

Læs mere
BMW Points

BMW POINTS KORT FORTALT:

  • 01 Hver kilometer, der køres elektrisk, bliver belønnet med point.
  • 02 Der optjenes dobbeltpoint i eDrive-zonerne.
  • 03 Kunder kan nu indløse BMW Points til BMW Charging-kuponer.
  • 04 Kunden giver 1250 point for en BMW Charging-kupon til en værdi af 100 kr.
PLUG-IN HYBRIDER – NÅR DU VIL NÅ ENDNU LÆNGERE

PLUG-IN-HYBRIDER – NÅR DU VIL NÅ ENDNU LÆNGERE

Plug-in-hybrider, som også kaldes ladehybrider, drives af to motorer: en elmotor og en forbrændingsmotor. Det gør bilen perfekt tilpasset til dig, der kører korte strækninger på hverdage, men samtidig ønsker at rejse længere væk, når der er behov for det. Batteriet kan oplades både under kørsel og på godkendte ladestationer.
My BMW App.

FRA SKÆRMTID TIL EGEN TID MED My BMW.

Vil du vide mere om, hvordan en af vores BMW ejere benytter My BMW? Læs mere om Marc og hans måde at bruge den digitale teknik optimalt.