Mand holder ConnectedDrive-globus i hænderne og er fascineret

DIGITALE TJENESTER FRA BMW CONNECTED DRIVE.

Tilslut dig friheden.

DIGITALE TJENESTER FRA BMW CONNECTED DRIVE.

Tilslut dig friheden.

DIGITALE TJENESTER FRA BMW CONNECTED DRIVE.Tilslut dig friheden.

Hvad kan din BMW gøre for dig? Få dig frem til tiden? Give dig svar på alle dine spørgsmål? Eller holde dig underholdt? De digitale tjenester fra BMW ConnectedDrive har mange praktiske funktioner at byde på. Intelligente løsninger og innovative funktioner gør dit liv lettere og forvandler hver eneste tur til en oplevelse.

MY ASSISTANT.

En god følgesvend på turen. Altid.

Uanset hvor du er, hvilke planer du har, og hvad du har brug for: De unikke tjenester fra BMW ConnectedDrive hjælper dig altid videre, både før og under selve turen. Måske leder du efter byens bedste italienske restaurant? Eller et døgnapotek? Moderne bekvemmeligheder som fx Concierge Service er kun et knaptryk væk og kan hjælpe dig med lige det, du står og mangler. Med appen BMW Connected kan du planlægge din næste biltur hjemmefra, og den giver dig desuden fjernadgang til vigtige funktioner i din BMW.

Concierge Services ses i BMW display

Concierge Service.

Hvordan bliver vejret i morgen i Rom? Hvornår er min flyafgang, og hvor ligger byens bedste restaurant? Med Concierge Service i bilen er hjælpen altid kun et enkelt knaptryk væk, når du er på farten – vi hjælper dig hurtigt videre. Uanset hvor du befinder dig, og hvad du har brug for.

Mand i BMW og kvinde uden for BMW bruger BMW Connected på smartphone

BMW Connected.

Altid forbundet med din BMW. BMW Connected-appen er en digital mobilitetsassistent, som opfylder alle dine behov både inden du kører, og mens du er på vej. Få adgang til bilen via din smartphone, dit smartwatch eller Amazon Echo, send rejsemål til navigationssystemet, og modtag påmindelser om mødetidspunkter, så du altid ankommer til tiden.

Mand og kvinde sidder i sofa og bruger Remote Services på deres smartphones

Remote Services.

Fik jeg låst bilen? Hvor var det lige, jeg parkerede? Med Remote Services får du fjernadgang til bilen via appen BMW Connected. Blink med forlygterne, tænd for klimaanlægget, eller lås bilens døre – alt sammen via din smartphone.

Smilende kvinde bruger Remote 3D View på sin smartphone

Remote 3D View.

Hold et vågent øje med, hvad der rører sig omkring din BMW, så du kan være sikker på, at alt er, som det skal være. Remote Services og Remote 3D View gør det muligt at se omgivelserne omkring bilen fra flere vinkler, du kan låse dørene, blinke med forlygterne og aktivere hornet ved hjælp af BMW Connected-appen.
(Funktionen Remote 3D View er ikke tilgængelig i Danmark).

Kvinde sidder ved vindue og bruger Share Live Trip Status på smartphone

Share Live Trip Status.

Med Share Live Trip Status behøver familien ikke længere at ringe for at spørge, hvornår du er hjemme. Du kan tillade familie og venner at se din nøjagtige placering, dit rejsemål og din forventede ankomsttid direkte fra bilen eller via BMW Connected-appen. De kan herefter følge helt opdaterede oplysninger om, hvor du befinder dig.

Ung mand går gennem bygen med Dør til dør-navigation på sin smartphone

Dør til dør-navigation.

Nå frem til tiden i afslappet stil. Med funktionen dør til dør-navigation bliver du guidet de sidste afgørende meter fra bilen og hen til dit rejsemål og tilbage igen. Få hurtig adgang til fodgængernavigation på din smartphone med hjælpeoplysninger fra Connected Onboard-skærmen og push-meddelelser fra BMW Connected-appen. 

Mand og kvinde sidder i stue og bruger Send to Car-funktionen på smartphone

Send to Car.

Hvor går turen hen? Brug BMW Connected-appen til at finde nye, spændende rejsemål, og send dem direkte til navigationssystemet i din BMW. Når du er tilbage i bilen, og der er etableret en Bluetooth-forbindelse til din smartphone, kan du starte ruteføringen med et enkelt tryk.

MY JOURNEY.

Gør hver eneste kilometer unik.

Ikke to bilture er ens, men du kan altid være sikker på, at du når dit rejsemål til tiden og i afslappet stil. Med tjenesterne Connected Navigation, heriblandt Real Time Traffic Information, har bilen altid et øje rettet mod den aktuelle trafik, så du når hurtigere frem uden forsinkelser. Og selvfølgelig helt uden stress, fordi p-plads-assistentfunktionen fortæller dig, hvor chancerne for at finde en ledig p-plads er størst. Hvis du er på vej i en BMW i eller iPerformance-model, sørger Digital Charging-tjenesten for, at du er på vej med god energiøkonomi, og at bilen altid er fuldt opladet, når du er klar til at køre.
(Ikke alle funktioner er tilgængelige i Danmark). 

Kvinde bruger Connected Navigation på smartphone

Connected Navigation.

Connected Navigation tilbyder en helt unik navigationsoplevelse, der omfatter alle rejsens faser lige fra planlægning og forberedelser til selve turen og parkering og opladning. Det er vores mål at gøre din rejse fra A til B endnu mere komfortabel og personlig. Vi vil gerne begejstre over hele linjen og på hele turen, så du kan læne dig tilbage og bare nyde glæden ved at køre.

Mand bruger P-plads-assistent via display i BMW

P-plads-assistent.

Prøver du at finde et sted at parkere, som ikke er alt for langt fra din endelige destination? Det kan p-plads-assistenten hjælpe dig med. Assistentfunktionen foreslår ledige pladser i store parkeringsanlæg, og med udgangspunkt i dine valg finder den den bedste rute, hvor chancen for at finde en parkeringsplads er størst. Og med ParkNow kan du afregne for parkeringen helt uden at bruge kontanter.

P-plads-assistenten er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation.

BMW parkerer på p-plads ved hjælp af ParkNow

ParkNow.

Vi leverer fremtidens parkeringsløsning, der hvor den behøves: I bilen. ParkNow er din forlængede arm, som giver dig adgang til alle funktioner direkte i bilens navigationssystem – altid fuldt synkroniseret med ParkNow-appen. Nu kan du parkere overalt, både ved vejkanten og i store parkeringshuse, uden at skulle bekymre dig om kontanter, p-billetter eller stress. Så snart du kører ind i en zone, hvor der er betalingsparkering, giver systemet dig besked, og så kan du klare alt det nødvendige direkte via navigationssystemet.
 

Betalingstransaktionen via "ParkNow" er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation.
(Funktionen ParkNow er ikke tilgængelig i Danmark).

Mand bruger Real Time Traffic Information via display i BMW

Real Time Traffic Information.

Hænger du også ofte fast i fyraftenstrafikken eller spilder kostbare ferietimer på at holde i kilometerlang kø? Sådanne situationer kan du nemt undgå med Real Time Traffic Information. Systemet overvåger den trafikale situation og foreslår alternative ruter i god tid, så du når frem til dit rejsemål så hurtigt som muligt.


Real Time Traffic Information er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation.

To mænd i en restaurant bruger funktionen "Dine favoritsteder" på smartphone

Hold styr på dine favoritsteder.

Hvad vil du sige til at have adgang til din yndlingscafe eller dit foretrukne fitnesscenter gennem navigationssystemet i din BMW? Med funktionen "Hold styr på dine favoritsteder" har du altid dine personlige favoritsteder med dig, uanset om du sidder i bilen, bruger BMW Connected-appen eller er inde på ConnectedDrive-kundeportalen. Du kan administrere dem på alle grænseflader, hvorefter de synkroniseres automatisk.


"Hold styr på dine favoritsteder" er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation'.

Kvinde bruger funktionen "Del din placering fra andre apps" hjemmefra på sin smartphone

Del din placering fra andre apps.

Hvad vil du sige til at have en direkte forbindelse mellem din foretrukne kortapp og din BMW? Funktionen "Del din placering fra andre apps" gør det muligt. Den gør det muligt at overføre placeringer fra kortapps, der understøtter delingsfunktionen, direkte til din BMW. Efter overførslen kan adressen også anvendes i appen BMW Connected på din smartphone.


"Del din placering fra andre apps" er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation

Kvinde på farten bruger "Reminder om tid til afgang" på smartwatch

Reminder om tid til afgang.

Ankom til næste møde til tiden. Reminderen "tid til afgang" vises i BMW Connected-appen i god tid inden afgang, og den kommunikerer med både din smartphone og dit smartwatch. Trafikoplysninger i realtid hjælper med at beregne, hvornår du skal køre for at være sikker på at nå din næste aftale til tiden.


Reminder om tid til afgang er en del af navigationsoplevelsen med Connected Navigation.

Kvinde bruger "Digital Charging Service" hjemmefra på smartphone for sin BMW i3

Digital Charging Service.

Digital Charging Service arbejder fuldautomatisk og gør det muligt at lade din BMW i eller BMW iPerformance, når der er tid, og elprisen er i bund. Du kan slappe helt af i visheden om, at bilen vil være fuldt opladet inden næste tur. Du skal blot indtaste din afgangstid og kWh-prisen, så klarer Digital Charging Service resten.
(Funktionen Digital Charging Service er ikke tilgængelig i Danmark).

Kortopdatering: Bymotorvej og storby om natten

Kortopdatering.

BMW er den første bilproducent, der tilbyder hele tre veje til opdatering af navigationssystemets kort: USB Full Map-opdatering hos forhandleren, opdatering via ConnectedDrive Store eller automatisk "Over-The-Air"-opdatering via det fast indbyggede SIM-kort op til fire gange årligt (for den valgte region). Opdateringen "Over-The-Air" udløser hverken licensgebyrer eller dataoverførselsomkostninger. På denne måde er navigationssystemet er altid udstyret med helt opdaterede kort.
(Funktionen Kortopdatering er ikke tilgængelig i Danmark).

MY CAR.

Fordi din BMW er meget mere end bare en bil.

Når du tager plads i din BMW, kan du koncentrere dig fuldt og helt om vejen forude – alt andet er der taget hånd om. Den digitale nøgle Digital Key på din smartphone giver dig nem adgang til bilen, mens trådløs opdatering "Over-The-Air" sikrer, at softwaren i din BMW altid er opdateret, så du ikke behøver at lægge vejen forbi forhandleren. Hvis uheldet er ude, sørger den intelligente nødopkaldsfunktion for automatisk at tilkalde hjælp og give livsvigtige oplysninger videre til redningstjenesten.
(Ikke alle funktioner er tilgængelige i Danmark).

Mand låser BMW op med Digital Key på smartphone

Digital Key.

Hvorfor sætte nøglen i tændingslåsen, når du har din smartphone på dig? Med Digital Key kan du låse din BMW op og i og endda starte motoren, uden at tage den fysiske tændingsnøgle til hjælp. Den digitale nøgle kan downloades til din Android-smartphone via appen BMW Connected og deles med familie og venner.
(Funktionen Digital Key forventes klar i Danmark i løbet af sommeren 2018).

Kvinde drikker kaffe hjemme, mens Softwareopdatering via fjernadgang kører på smartphone

Softwareopdatering via fjernadgang.

Vil du holde din BMW opdateret med den nyeste software? Med softwareopdatering via fjernadgang er din BMW altid som ny. Nemt, sikkert og helt uden stress – og uden at skulle lægge vejen forbi nærmeste autoriserede BMW værksted. Opgraderinger installeres via en trådløs forbindelse, præcis som ved din smartphone.
(Funktionen Softwareopdatering via fjernadgang er ikke tilgængelig i Danmark).

Mand bruger Wi-Fi-hotspot i BMW

Wi-Fi-hotspot.

Deltag i videokonferenceopkald via din tablet, eller stream sidste afsnit af din yndlingsserie på din smartphone. Wi-Fi-hotspot er en mulighed for at være online i bilen med 4G-hastighed (forudsætter tilgængelighed) og det fast indbyggede SIM-kort i bilen. Du og dine medpassagerer kan nu surfe frit på internettet med op til ti enheder.
(Funktionen Wi-Fi-hotspot er ikke tilgængelig i Danmark).

Intelligent nødopkald vises i BMW display

Intelligent nødopkald.

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Funktionen intelligent nødopkald ringer efter hjælp og kan endda redde liv, hvis situationen er alvorlig. Opkaldet modtages af specialuddannede medarbejdere på callcenteret, som hjælper dig og dine passagerer, indtil redningstjenesten når frem. Samtidig overføres der vigtige oplysninger direkte til callcenteret.
(I Danmark dirigeres opkaldet direkte til alarmcentralen, og der sker ingen udveksling af data).

BMW CarData: Oplyst bymotorvej og storby om natten

BMW CarData.

Med BMW CarData kan du få et overblik over vigtige data om din BMW, når du har brug for det, og dele oplysningerne med andre. Det er dig alene, der bestemmer, hvem du vil dele dine oplysninger med. På denne måde har du fuld kontrol over alle telemetridata og kan vælge at dele data med tredjeparter for at få adgang til skræddersyede tjenesteydelser, som hidtil ikke har været mulige.
(Funktionen BMW CarData forventes klar i Danmark først på efteråret 2018).

MY LIFE.

Hvorfor gå på kompromis. Få det hele med.

Hvorfor gå på kompromis, når du er på farten? Nu kan du fortsat nyde din digitale livsstil, når du sidder i bilen. Gør bilen til et rullende kontor med Microsoft Office 365. Deltag i forretningsmøder via Skype, dikter e-mails, og hold styr på dine aftaler. Med Apple CarPlay® har du nem adgang til funktionerne i din iPhone, mens du er på farten, og hvis du ønsker endnu mere underholdning, giver Connected Music dig adgang til mere end 30 mio. musiknumre via Deezer eller Napster.
(Ikke alle funktioner er tilgængelige i Danmark).

Apple CarPlay® vises i BMW display

Apple CarPlay®.

Hvorfor undvære funktionerne i din iPhone, når du kører i din BMW, når du kan fortsætte som hidtil? Med forberedelsen til Apple CarPlay® har du fjernadgang til telefoni samt apps som iMessage, WhatsApp, TuneIn, Spotify og Apple Music. Med stemmestyringsknappen på rattet får du direkte adgang til Siri, Apples assistentfunktion.

Connected Music vises i BMW display

Connected Music.

Lyt til din yndlingsmusik, uanset hvor du kører. Klassisk på motorvejen, jazz gennem morgentrafikken og pop, når du cruiser derudaf. Med Connected Music kan du streame op til 30 mio. sange ubegrænset ved hjælp af det fast installerede SIM-kort i bilen.

Mand bruger Microsoft Office 365 via display i BMW

Microsoft Office 365.

Tag kontoret med dig, når du kører – Microsoft Office 365 gør det muligt. Dikter e-mails, deltager i forretningsmøde via Skype, se dine kontakter, og hold styr på din aftalekalender via din smartphone. Med din eksisterende Microsoft Office 365 Business-konto kan du være lige så produktiv i bilen, som sad du stadig bag skrivebordet.
(Funktionen Microsoft Office 365 er ikke tilgængelig i Danmark).

Online Logbook vises i BMW display

Online Logbook.

BMW Online Logbook gemmer og dokumenterer de kilometer, du tilbagelægger i bilen. Logbogen findes i bilen og under din profil på kundeportalen BMW ConnectedDrive. Rejseoplysninger indtastes direkte i bilen via iDrive. Startsted og rejsemål (GPS), dato og kilometerangivelser registreres automatisk. Der er mulighed for at trække en officiel rapport med alle relevante oplysninger til skattemyndighederne.
(Funktionen Online Logbook er ikke tilgængelig i Danmark).

FORUDSÆTNINGER / TILGÆNGELIGHED.

Generelt.

Bayerische Motoren Werke Aktiengesellschaft, Petuelring 130, 80788 München, hovedsæde og erhvervsregistrering: München HRB 42243, (efterfølgende ”BMW”) stiller nærmere bestemte oplysnings- og hjælpetjenester, som er knyttet til den enkelte bil, til rådighed for kunden under betegnelsen BMW ConnectedDrive (efterfølgende ”tjenester”). BMW indsamler, gemmer eller behandler ikke kundeoplysninger, som er knyttet til de anførte tjenester, medmindre det udtrykkeligt fremgår af beskrivelsen af den enkelte tjeneste. Ved tjenester, hvor ydelsen afhænger af muligheden for at indsamle, gemme eller behandle personfølsomme oplysninger, gøres kunden forinden bekendt hermed og skal give sit samtykke hertil. Tjenesterne leveres via et SIM-kort, der er indbygget i bilen. Omkostninger til samtale- og dataforbindelser er indeholdt i prisen for den pågældende tjeneste. BMW indsamler, gemmer og behandler bilrelaterede oplysninger i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser, såfremt det er nødvendigt af hensyn til udformningen og anvendelsen af tjenesterne.

BMW ConnectedDrive-grundfunktioner.

Forudsætningerne for at bruge BMW ConnectedDrives Digital Services er de grundlæggende funktioner ConnectedDrive Services (6AK) og Intelligent Emergency Call (6AC).

Hvis du har bestilt en af disse grundlæggende funktioner, kan du desuden bestille tjenesterne fra BMW ConnectedDrive Digital Services (Real Time Traffic Information, Concierge Services, Remote Services, Online Entertainment og Internet).

Et af elementerne i disse grundlæggende funktioner er valgmuligheden med specialudstyr, BMW Teleservices (6AE), som inkluderer et permanent SIM-kort. Denne valgmulighed leveres automatisk ved bestilling af funktionerne ConnectedDrive Services (6AK) eller Intelligent Emergency Call (6AC).

  • ConnectedDrive Services (SA6AK)
    • Valgmuligheden med specialudstyr er den centrale enhed, hvorfra det er muligt at bestille yderligere tjenester fra BMW ConnectedDrive Digital Services.
    • Brug af tjenesten kræver identificering af bilen og behandling af de påkrævede oplysninger (relateret data slettes efterfølgende).
    • Forespørgsler overføres efter behov (som en del af en Point of Interest-forespørgsel) til tjenesteudbyderne (relateret data slettes efterfølgende).
  • Intelligent nødopkald (SA6AC)
    • Forudsætning for yderligere bestilling af individuelle tjenester fra BMW ConnectedDrive Digital Services.
    • Data til identificering og lokalisering af bilen samt nødvendige oplysninger til redningsfolkene sendes til alarmcenteret.
    • Forespørgsler samt nødvendige data sendes til tjenesteudbyderen, hvor de anvendes til at stille selve tjenesten til rådighed. Dataene videregives ikke til nogen tredjepart.
  • BMW Teleservices (SA6AE)
    • Hjertet i ekstraudstyret BMW TeleServices (6AE) er et fast indbygget SIM-kort i bilen. Dette ekstraudstyr medfølger automatisk ved bestilling af funktionerne ConnectedDrive Services (6AK) eller Intelligent nødopkald (6AC)
    • Sikrer kundens fortsatte mobilitet
    • Når bilen melder om behov for service, eller når kunden manuelt udløser funktionen, overføres servicerelaterede tekniske data (fx serviceoplysninger, tilstandsoplysninger for bilen) til BMW
    • Ved servicebehov overføres ingen kunderelaterede data
    • Regelmæssig overførsel af tekniske data til BMW mhp. videreudvikling, såkaldt BMW Teleservice Report – rent teknisk, ikke personrelateret. Funktionen BMW Teleservice Report er ikke aktiveret permanent. Systemet overfører tekniske data fra individuelle biler til BMW efter behov i regelmæssige intervaller (tids- eller kilometerbaseret). Disse tekniske tilstandsdata (fx status for kølemiddeltermostat) anvendes til videreudviklingen af bilerne
    • Kontrol af batteriets ladetilstand via BMW Teleservice Battery Guard – ved alarmerende lav ladetilstand pga. tændt parkerings- eller positionslys modtager kunden en besked via sms eller e-mail (afhængigt af registrering/indstillinger i kundeportalen)
  • Real Time Traffic Information (SA6AM)
    • Forudsætning for anvendelsen af tjenesten Real Time Traffic Information (6AM): ConnectedDrive Services (6AK) og/eller Intelligent nødopkald (6AC)
    • Trafikinformation indsamles ved hjælp af teknologien Floating Car Data, hvor enhver BMW der er udstyret med ConnectedDrive udgør en mobil trafiksender (Floating Car)
    • Individuelle og anonymiserede positions- og sensordata overføres til BMW og en tjenesteyder sammen med en aktuel tidsangivelse
  • Remote Services (SA6AP)
    • Forudsætning for anvendelsen af tjenesten Remote Services (6AP): ConnectedDrive Services (6AK) og/eller Intelligent nødopkald (6AC)
    • Forudsætning: Tilmelding til kundeportalen Mit BMW ConnectedDrive
    • Bilen kan låses op og i via BMW callcenteret eller appen My BMW Remote (smartphoneapp)
    • Appen My BMW Remote kan hentes i App Store eller hos Google Play™
    • Andre fjernfunktioner: Lokalisering af bilen ved hjælp af forlygteblink/signalhorn, styring af kabinetemperatur
  • Concierge Service (SA6AN)
    • Forudsætning for anvendelsen af tjenesten Concierge Service (6AN): ConnectedDrive Services (6AK) og/eller Intelligent nødopkald (6AC)
    • Kræver forbindelse til BMW callcenteret via trykknap og integreret telefonenhed
    • Data til identifikation og lokalisering af bilen samt den aktuelle rute overføres eventuelt til tjenesteydere – data opbevares tidbegrænset indtil sagens ophør, ingen overdragelse til tredjepart
  • Online Entertainment (SA6FV)

    Forudsætning for anvendelsen af tjenesten Online Entertainment (6FV): ConnectedDrive Services (6AK) og/eller Intelligent nødopkald (6AC)