SØG. OG DU SKAL FINDE.

Alfabetisk overblik over BMW ConnectedDrive.

Har du spørgsmål om BMW ConnectedDrive? Søger du et specielt udstyr? Eller har du brug for lidt flere oplysninger? Så kan du finde svaret i vores BMW ConnectedDrive-leksikon.

A TIL E

  • Aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion

    Nyd turen, selv om trafikken er slem. Aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion sørger for, at du holder en konstant afstand til den forankørende bil. Hvis trafikken går i stå, bremser automatikken bilen ned, og når trafikken igen ruller, følger bilen automatisk med op i hastighed.

    Aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion er udviklet til kørsel på motorvej eller andre større veje. Tre radarsensorer med en rækkevidde på 150 meter holder et vågent øje med trafikken i din bane. Når du nærmer dig den forankørende bil, justerer automatikken bilens hastighed via indgreb i motor- og bremsestyringen, så den indstillede sikkerhedsafstand holdes konstant – og ved behov bliver bilen bremset helt ned.

    Når vejen forude igen er fremkommelig, eller den forankørende bil sætter hastigheden op, accelererer den aktive fartpilot igen, indtil du når den ønskede hastighed. Inden bilen kan genoptage kørslen efter at have holdt stille, skal bilens fører aktivt give kommandoen, enten ved kort at træde på speederen eller ved at betjene en trykknap. Hvis bilen kun holder stille mellem 1 og 3 sekunder, fortsætter kørslen automatisk. Du kan gemme fire faste hastigheder, som du vælger mellem via en trykknap. Systemet virker ved hastigheder fra 30 til 180 km/t.

    Afstanden til den forankørende beregnes i sekunder i stedet for meter, så du altid har tid nok til at reagere, uanset hvor hurtigt du kører. Den komfortorienterede assistentfunktion har også en sikkerhedsdimension. Skarpe sving registreres via data fra DSC-systemet og navigationssystemet, hvorefter hastigheden tilpasses til forholdene.

    På flersporede veje holder systemet øje med, om bilerne i banerne ved siden af holder deres bane. For at slå systemet fra og igen overtage fuld kontrol med bilen, behøver du blot at træde kort på enten speederen eller bremsen.

    Aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion er ikke en autopilot. Hvis den forankørende bil således bremser hårdere end forventet, eller hvis systemet registrerer en kritisk situation, opfordrer systemet bilens fører til straks at gribe ind ved hjælp af lydsignaler og grafiske advarsler. Funktionen gør det meget lettere og mere behageligt at køre i tæt trafik og hjælper dig med at bevare koncentrationen ved køkørsel.

  • Active Protection

    Active Protection er navnet på den præventive passagerbeskyttelse fra BMW ConnectedDrive.

    Hvis der opstår en farlig situation, strammes forsædernes sikkerhedsseler forebyggende, de eldrevne passagersæder for og bag køres op i lodret stilling, og sideruderne samt et eventuelt soltag lukkes. Det kan fx være en katastrofeopbremsning fra din side eller tydelige tegn på under- eller overstyring. I nogle nødstilfælde kan bilen automatisk bremse ned og bringes til standsning med maksimal bremsekraft. På denne måde kan risikoen for følgekollisioner reduceres eller helt elimineres. Funktionen Attention Assistant holder øje med førerens reaktionsmønster for at opdage tegn på træthed. Systemet analyserer dine bevægelser af styretøjet og reagerer ved tegn på uregelmæssigheder ved at anbefale en kort pause via en grafik i kontroldisplayet.

  • Alarm for vognbaneskift

    Alarm for vognbaneskift registrerer biler i førerens blinde vinkel, eller biler der nærmer sig med høj fart i overhalingsbanen, og advarer føreren med et symbol i sidespejlet.

    Hvis bilens fører fortsat gør klar til at skifte vognbane, advarer en vibration i rattet og et blinkende advarselssymbol om faren.Her får du et overblik over de konkrete fordele:

    • undgå farlige situationer ved overhaling eller vognbaneskift

    • visuel advarsel i sidespejlet

    • ekstra advarsel med vibration i rattet

  • Bakkamera

    Med et bakkamera har du altid det bedst mulige overblik over området bag ved bilen i kontroldisplayet, når du manøvrerer og parkerer. Bakkameraet giver dig et bedre overblik, når du bakker bilen på plads med hastigheder under 20 km/t.Interaktive sporlinjer viser dig, om pladsen er stor nok til bilen, og de hjælper dig med at manøvrere bilen på plads ved hjælp af farvekodede områder i kontroldisplayet. I forbindelse med et anhængertræk har bakkameraet en praktisk zoomfunktion, der gør det meget lettere at bakke til en anhænger.

    Her får du et overblik over de konkrete fordele:

    • kameraet viser et knivskarpt billede i kontroldisplayet

    • nem parkering eller manøvrering ved små pladser

    • interaktive sporlinjer hjælper ved parkering

    • zoomfunktion ved anhængertræk med interaktiv sporlinje

  • Bluetooth-grænseflade

    Bluetooth-grænsefladen fra BMW ConnectedDrive integrerer smartphones i bilens intuitive display- og betjeningskoncept.

    Det giver adgang til mobilens vigtigste data og funktioner direkte fra bilen, samtidig med at betjeningen er både sikker og komfortabel. Det er endda muligt at tilslutte to mobiltelefoner på samme tid. Der fås en BMW snap-in-adapter (tilbehør) til bestemte enheder. Den slutter telefonen til bilen antenne og lader batteriet op. Bluetooth Audio Streaming giver dig mulighed for at streame musik trådløst til bilens lydanlæg.

    Hvis din mobiltelefon understøtter Bluetooth, kan du få vist e-mails, sms-beskeder, telefonlister, kontaktpersoner, kalenderpunkter og oplysninger om det aktuelle musiknummer i bilens informationsdisplay, mens du lytter til musik. Med tekst til tale-funktionen kan du få læst indholdet op (ikke på dansk) via bilens lydanlæg. Afhængigt af bilens udstyrsniveau kan mobiltelefonen betjenes via iDrive-controlleren, favorittasterne, multifunktionsrattet eller stemmestyringsfunktionen Voice Control.

  • Bluetooth Office

    Din smartphone gør mange ting lettere. Du kan modtage e-mail overalt, holde styr på dine aftaler og planlægge din dag. BMW ConnectedDrive Bluetooth Office integrerer mange funktioner i bilens hovedmenu.

    Meget mere end blot telefoni: Funktionerne i de nyeste smartphones forvandler dem til effektive, mobile kommunikationscentraler, og dem kan du nu også anvende effektivt i din BMW. Bluetooth-grænsefladen i din bil giver adgang til de vigtigste kontorfunktioner hvor som helst og når som helst. Se dine aftaler, kalenderpunkter, oplysninger og meddelelser direkte i bilens display, eller brug tekst til tale-funktionen for at få dem læst op via bilens højttalere (ikke på dansk).

    Kalenderen kan vise aftaler 20 dage tilbage og 50 dage frem, og du kan vælge indsatte telefonnumre direkte fra kalenderen, så du hurtigt og nemt kan ringe din kontakt op. Og når du får et opkald, vises der selvfølgelig et billede af kontaktpersonen, der ringer, så du kan se, hvem der er i den anden ende. BMW ConnectedDrive garanterer, at din mobiltelefon til enhver tid er fuldstændigt mobil og holder dig opdateret med seneste nyt.

  • BMW Car Hotspot LTE

    Har du brug for at tjekke din saldo eller slå noget op på Wikipedia? BMW Car Hotspot gør det muligt at bruge tiden i bilen mere produktivt eller til at slappe af.

    Der kan sluttes mange forskellige enheder til samtidig, fx en iPad, en laptop eller spillekonsoller, enten ved at sætte et SIM-kort direkte i BMW Car Hotspot eller via en mobiltelefon med SIM-adgangsprofil. BMW Car Hotspot monteres i armlænet mellem forsæderne med en snap-in-adapter, og kombinationen af LTE (4G), UMTS (HSDPA) og GSM-teknologi sikrer, at du altid har den bedst mulige forbindelse. Forbindelsesstatussen vises i et display. International roaming kan slås fra af brugeren. Ved at anvende bilens tagantenne er du sikret bedre modtageforhold, og samtidig reduceres mængden af stråling i kabinen.

  • BMW Connected

    BMW Connected er en personlig mobilitetsassistent, som hjælper dig i hverdagen med at nå dine aftaler i afslappet stil og altid til tiden. Alle relevante tjenester kan til enhver tid også anvendes på iPhone og Apple Watch og sammen med appen. Brugerne har adgang til oplysningerne i flere biler, hvis disse forinden er blevet knyttet til kontoen.

    Destinationer, der er fundet på nettet eller i andre apps såsom Yelp, Apple Maps eller Google Maps, kan nemt importeres i BMW Connected og derefter overføres til bilens navigationssystem med et enkelt klik.

    Aftaler, inkl. adresser og foretrukne ankomsttider, der er gemt i kalenderen på brugerens iPhone, importeres automatisk til mobilitetsprofilen i BMW Connected.

    Med udgangspunkt i den nuværende placering og trafikmængde beregner BMW Connected et anbefalet afgangstidspunkt, sender en reminder og guider brugeren til fods fra den parkerede bil til den endelige destination. Hvis en forsinkelse er uundgåelig pga. pludselige problemer i trafikken, eller hvis der ikke er en parkeringsplads i nærområdet, kan brugerne via BMW Connected sende en sms med forventet ankomsttid uden at skulle tage fat i telefonen selv.

    BMW Connected lærer derudover at genkende ofte besøgte destinationer, som automatisk tilføjes til mobilitetsprofilen.

    Appen BMW Connected kan hentes i App Store.

  • BMW ConnectedDrive

    BMW ConnectedDrive er den intelligente teknologi, der binder bilen og føreren sammen med resten af verden. Den sørger for, at du altid er tilsluttet friheden.

    Interaktionen mellem de mange forskellige Digital Services fra BMW ConnectedDrive og de intelligente assistentsystemer hjælper BMW førerne i alle situationer – hvad enten de ønsker mere komfort eller bedre underholdning på farten og med den trygge følelse af maksimal sikkerhed overalt.

    BMW ConnectedDrive er paraplybetegnelsen for et omfattende udvalg af unikt udstyr, som understøtter førerens mobilitet. Eller sagt på en anden måde: Ren køreglæde.

  • BMW Head-Up Display

    Hold fokus på det vigtigste: BMW Head-Up Displayet projicerer vigtige, kørselsrelevante oplysninger direkte op i førerens øjenhøjde. På denne måde registreres oplysningerne op til 50 % hurtigere, og øjnene vandrer ikke frem og tilbage mellem instrumenterne og trafikken.

    Teknologien bag BMW Head-Up Display omfatter en projektor bag instrumentbrættet, som sender billedet op på forruden. Resultatet er et højopløst farvedisplay i bredformat, der er let at læse ved alle lysforhold.

    Et system af spejle får det til at se ud, som om billedet står ca. 2 meter over forenden af bilen. Det har den fordel, at bilens fører ikke hele tiden skal ændre fokus fra tæt på til langt væk.

    Farvevisningen i mange nyere BMW modeller gør BMW Head-Up Displayet endnu mere komfortabelt. Ved at bruge flere farver bliver det endnu nemmere at skelne mellem almindelige oplysninger, fx hastighedsgrænser eller instrukser fra navigationen, og vigtige alarmsignaler. Vigtige oplysninger såsom ”Fodgænger på vejen” (i kombination med ekstraudstyret BMW Night Vision) vises nu endnu tydeligere og er lettere at identificere, og det forkorter reaktionstiden. Via iDrive-controlleren kan BMW Head-Up Displayets visning indstilles vandret og lodret, så bilens fører opnår det bedst mulige billede. Disse indstillingsmuligheder sikrer, at BMW Head-Up Display kan anvendes af alle. På denne måde er førerens opmærksom altid rettet mod det primære – centrale kørselsoplysninger og vejen forude.

    Hastighedsvisningen er permanent, men BMW Head-Up Displayet kan også vise model- eller udstyrsspecifikt indhold. Eksempelvis omdrejninger pr. minut, navigationsanvisninger såsom ruteføring med zoomfunktion og vognbaneassistent til motorvejskryds, Speed Limit Info samt statusoplysninger fra den aktive fartpilot. Advarsler fra assistentsystemerne og Check Control kan også vises i BMW Head-Up Displayet, fx fodgængergenkendelse fra BMW Night Vision eller afstandsalarm.

    Bilens fører kan konfigurere BMW Head-Up Displayet via iDrive-controlleren.

  • BMW M Laptimer-app

    Oplev, hvordan en tiendedel af et sekund og værdierne for acceleration alt sammen er en del af køreglæden. Appen BMW M Laptimer er et værktøj til at analysere racedata, inkl. automatisk beregning af omgangstider. Det gør appen ved at optage præcise BMW sensordata fra hver enkelt BMW ved hjælp af specialudstyret BMW Apps*.

    Din kørestil evalueres med afsæt i en analyse af værdier for styrevinkel, speederaktivering og g-påvirkning. Det giver dig mulighed for at øge din præcision og forbedre din køreteknik og dermed dine omgangstider.

    Resultaterne kan postes på Facebook og Twitter som snapshot. Hvis følelsen af motorsport skal være endnu mere intens, kan du udveksle data via e-mail med dine venner og derefter sammenligne dem sving for sving.

    For at bruge denne app i bilen skal du først downloade den fra App Store, slutte din iPhone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren og displayet i bilen. Omgangstiderne analyseres på din iPhone efter kørslen.

    * Forudsætter ekstraudstyret ConnectedDrive Services og navigationssystem Professional for at kunne installeres

  • BMW Night Vision

    Blænder op for sikkerheden om natten: BMW Night Vision med Dynamic Light Spot registrerer fodgængere i mørket på lang afstand og lyser dem op.

    Systemet retter en af i alt to separate spotlys mod mørkelagte fodgængere. Lyset er en effektiv måde at advare både bilens fører og fodgængerne om en potentielt farlig situation. Når nærlyset er tændt, er lygteenhederne til Dynamic Light Spot oplyst som en del af forlygtedesignet.

    Et infrarødkamera filmer området foran bilen og advarer føreren, hvis der er fodgængere på vejen. Systemet genkender objekter, der har samme form som et menneske, og viser dem som gule varmebilleder. Dette billede analyseres simultant af en styreenhed, hvorefter det kan vises i kontroldisplayet, hvis bilens fører tilvælger denne funktion.

    BMW Night Vision med Dynamic Light Spot genkender personer og beregner deres position og afstand til bilen. Systemet tager højde for både hastighed og styrevinkel, når det beregner, om personen udgør en risiko eller ej. Hvis det er tilfældet, vises et advarselssymbol i bilens kontroldisplay eller BMW Head-Up Displayet, hvis bilen er udstyret med det. Ved overhængende risiko for en påkørsel udsender systemet desuden en advarende lyd, og bilen klargør bremserne til hurtig reaktion.

    Afhængigt af omgivelserne kan systemet automatisk registrere personer på op til ca. 100 m afstand, men føreren kan se dem på skærmen meget tidligere.

  • BMW Online-programmerne

    Browserappsene fra BMW Online hjælper dig i utallige situationer med nyttige og individuelle tips.

    Gør brug af anbefalingerne fra Yelp-portalen, søgefunktionen til benzinstationer og apoteker samt brændstofprissammenligningen, landesøgningen, lufthavnsinfo, hotelsøgningen, webcams eller iSki, så du altid er opdateret. Andre tjenester såsom søgning efter postkontorer og kontaktautomater, parkeringsinfo, nummerpladesøgning, rejseguide, billeder fra rejsemålet, børskurser, biografinfo, valutakurser, vejrudsigter og regnradar samt appen Kicker kan også anvendes direkte fra bilen.

    Du bestemmer, hvad du vil vide – programmerne i din BMW giver dig de svar, du søger.

  • BMW Online News

    Hvem siger, at du skal undvære opdaterede nyheder og andre vigtige oplysninger, mens du er ude at køre? Det sker ikke i din BMW. BMW Online holder dig opdateret med alt, hvad der sker.

    BMW Online sender dig dugfriske nyheder inden for de kategorier, du har valgt – fx erhvervsnyheder eller sport. For at sikre at du kan koncentrere dig om trafikken, kan du vælge at få udvalgte nyheder læst op via bilens lydanlæg.

    Du finder denne funktion i bilen under BMW Online Nyheder.

  • BMW Online Office

    Der er post. Med BMW Online kan du også modtage og svare på e-mail, mens du opholder dig i bilen.

    Hold kontakten, mens du er på farten. Med BMW ConnectedDrive kan du også modtage, læse og svare på e-mail via BMW Online-tjenesten. Du behøver blot at oprette en indbakke med din egen e-mailadresse, fx Google™ Mail, på din pc via kundeportalen BMW ConnectedDrive. Under BMW Online Office kan du oprette indbakker fra udvalgte e-mailudbydere. Hvis du har flere e-mailadresser hos samme udbyder, vil de blive vist hver for sig i menuen. Uanset hvor du lige opholder dig, så når beskederne frem til dig med det samme.

  • BMW Online Vejr

    Skyfri himmel eller regn på vej: BMW ConnectedDrive holder dig opdateret med udviklingerne i vejret på dit rejsemål.

    Hvis du ser under BMW Online i bilen, finder du en detaljeret udsigt for i dag samt en femdøgnsudsigt. Hvis du vil være helt opdateret, er der også et link til regnvejrsradaren under BMW Online. Din BMW lader dig ikke i stikken.

  • BMW Routes

    BMW Routes er en interaktiv ruteplanlægger, som lader dig overføre anbefalede ruter fra BMW eller dine egne ruter til bilen, hvor de kan hentes ind i navigationssystemet.

    På www.bmw-route.com finder du et stort antal ruteforslag til Tyskland og andre lande i Europa. Hver rute har sin egen karakteristik, der er defineret efter profil, landskab og stop på vejen – nogle gang er fokus på krævende sving, andre gange på interessante bygninger eller museer. Hvert ruteforslag indeholder detaljerede oplysninger og billeder af mulige stop på vejen samt restaurant- og hoteltips.

    Kunder med en BMW ConnectedDrive-aftale kan via BMW Online importere alle ruter til bilens navigationssystem, hvor de kan redigere den yderligere ved fx at ændre destinationerne og tilføje stop. Du kan også overføre rejseplaner, som du selv har sammensat, til bilen. Gem planerne på en USB-nøgle, og sæt den i USB-porten i bilen, eller gem planerne i BMW Online-portalen inden afgang.

    Anvendelsen af BMW Routes forudsætter, at bilen er udstyret med det intuitive iDrive-koncept sammen med navigationssystem Professional.

  • BMW Teleservices

    BMW Teleservices er baseret på direkte, trådløs kommunikation mellem bilen og BMW, så dit foretrukne autoriserede BMW værksted hurtigt og nemt har adgang til oplysningerne. På denne måde opnår du en mere personlig service samt hurtig reaktion i tilfælde af et problem med bilen.

    Når det er tid til service, sender BMW Teleservice Call automatisk alle relevante data fra Condition Based Service-systemet (CBS) i bilen til BMW. Her har dit foretrukne autoriserede BMW værksted adgang til oplysninger, og de kontakter dig ved behov for at træffe en aftale om service af bilen. Med adgang til bilens data har det autoriserede BMW værksted mulighed for at planlægge arbejdet på din bil, så der kan bestilles originale BMW reservedele i god tid, så du ikke oplever ventetid på værkstedet. Det er ren køreglæde.

  • Blændfri fjernlysassistent

    Den blændfri fjernlysassistent gør det mere behageligt og mere sikkert at køre om natten. Udstyret giver dig det bedst mulige udsyn uden at blænde dine medtrafikanter.

    Systemet registrerer trafikken og blænder målrettet ned for den del af det lange lys, der vil kunne genere. Lyskeglen rækker mere end 400 m frem, så potentielle farer opdages i god tid. Udstyret blændfri fjernlysassistent forudsætter adaptive diodeforlygter eller adaptive forlygter.

  • Concierge Service

    Oplev service i luksusklassen – med Concierge Service fra BMW ConnectedDrive. Med denne komforttjeneste kan du kontakte medarbejderen på BMW Callcenter ved blot at trykke på en knap. Herefter står han eller hun til rådighed som din "personlige assistent" på rejsen. Uanset om du søger en bestemt restaurant, nærmeste kontantautomat eller et døgnapotek eller måske ønsker at reservere et hotelværelse, så kan medarbejderen på BMW Callcenter hjælpe dig, og han eller hun sender de relevante adresser direkte til bilens navigationssystem. Du kan anvende Concierge Service uafhængigt af din mobiltelefon, når du kører herhjemme eller i udlandet, døgnet rundt, alle ugens dage og uden ekstra gebyrer. Tjenesterne forudsætter udstyrspakken ConnectedDrive Services.

  • ConnectedDrive Services

    Udstyrspakken ConnectedDrive Services giver dig adgang til BMW ConnectedDrives fascinerende verden. Her kan du trækker på talrige services og apps inden for mange kategorier, herunder rejse, kontor og underholdning.

    Funktioner såsom My Info / Send to Car eller BMW Online-apps sørger for, at du altid er fuldt opdateret. BMW Routes, BMW Online Vejr og ECO PRO Analyser er perfekte ledsagere på rejser og ved navigation. Du kan også tage kontoret med i bilen: med Bluetooth Office, BMW Online Office og andre funktioner. Der er meget at opleve med Deezer, Spotify eller Stitcher. Takket være funktionen Personal Image har du altid dine yndlingsbilleder med dig, når du er på farten. Samtidig kan du booke andre tillægsydelser og apps fra BMW ConnectedDrive med udgangspunkt i ConnectedDrive Services, fx Concierge Service, Internet eller Real Time Traffic Information.

  • Deezer

    Deezer er en af verdens førende musikudbydere, som giver dig hurtig og ubegrænset adgang til din yndlingsmusik. Uforglemmelige rejser kræver uforglemmelig musik – og det er præcis, hvad du får med Deezer og BMW ConnectedDrive.

    Klik dig ind på www.deezer.com, og få en 15-dages gratis prøveperiode på Deezer Premium+. Med Premium+ kan du:

    - Lytte til millioner af numre helt uden begrænsninger og i høj kvalitet

    - Overfør musik til din smartphone eller lign. og lytte offline

    - Give musikken den opmærksomhed, den fortjener. Uden reklamer og afbrydelser

    - Opbygge dit eget musikbibliotek med dine yndlingskunstnere, album og playlister

    - Udforske tusindvis af kunstnere og temaradiostationer

    - Modtage skræddersyede anbefalinger fra vores musikredaktører

    - Gemme dine egne mp3-filer hos Deezer, så du har al din musik på ét sted.

    Læs mere om Premium+ http://www.deezer.com/en/offers/premiumplus

    Med en Deezer Free- eller en gratis Discovery-konto kan du nyde tusindvis af emnestationer og kunstnerstationer.

    Tag plads i din BMW, og nyd underholdningen.

    For at kunne bruge Deezer skal du blot downloade seneste udgave af Deezer-appen til iPhone og derefter slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller en snap-in-adapter. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.

    Tilgængeligheden af Deezer kan variere fra land til land.

  • Dikteringsfunktion

    Tag kontoret med: Du kan diktere e-mail og sms-beskeder, mens du kører.Takket være den nye dikteringsfunktion i bilen og stemmegenkendelsesfunktionen fra Nuance® kan du nu diktere skriftlige beskeder og samtidig koncentrere dig fuldt ud om det primære, nemlig trafikken.

    Dikteringsfunktionen aktiveres ved hjælp af iDrive-controlleren via Office-menuen, og det, du siger, omdannes til en tekstbesked, der kan sendes med det samme som en e-mail eller en sms.

    Tjenesten kan kun anvendes i biler med nyeste generation af navigationssystem Professional og med udvalgte smartphones.

  • Driving Assistant

    Udstyrspakken Driving Assistant kombinerer de kamerabaserede systemer vejstribealarm og afstandsalarm med persongenkendelse og City-bremsefunktion.

    Vejstribealarmen holder øje med vejstriberne og advarer med vibrationer i rattet, hvis der er risiko for, at bilen utilsigtet er på vej ud af vognbanen ved hastigheder over ca. 70 km/t. Hvis blinklyset er aktivet for at tilkendegive et vognbaneskift, udebliver advarslen.

    Afstandsalarmen med City-bremsefunktion registrerer biler, mens fodgængeradvarslen med City-bremsefunktion reagerer på personer. Når afstandsalarmen er aktiveret, og en forankørende bil bremser hårdt op, reagerer din BMW øjeblikkeligt. Reaktionerne introduceres trinvist: først med et advarselssymbol, dernæst begynder symbolet at blinke samtidig med et lydsignal, og til sidst aktiveres bremserne let ved hastigheder op til 60 km/t. Fodgængeradvarslen, der reagerer ved hastigheder mellem 10 og 60 km/t, er der kun et enkelt alarmtrin. Hvis systemet advarer om en potentiel påkørsel, bliver bremserne samtidig kørt i stilling til hurtigere at kunne gribe ind. Hvis risikoen bliver til en reel fare, aktiverer systemet bremserne. Systemets funktion påvirkes af mørke og tåget vejr.

  • Driving Assistant Plus

    Driving Assistant Plus omfatter systemerne fra Driving Assistant, dvs. vejstribealarm, afstandsalarm, fodgængeradvarsel og City-bremsefunktion, men har derudover også aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion samt køassistentfunktionen.

  • ECO PRO Analyser

    ECO PRO Analyser er en del af den gratis app BMW Connected. Den evaluerer på din kørestil og ser på, hvor effektivt du accelererer, bremser og skifter gear. Det kan hjælpe dig med at forlænge rækkevidden. Nyttige ECO-tips hjælper dig med at køre mere effektivt.

    Du kan også bruge disse apps med appen BMW Connected via bilens kontroldisplay:

    Altid i forbindelse – Twitter.

    Tag Twitter med dig, og se dine tweets, mens du er på farten.

    Det store overblik – Kalender.

    Aldrig glemme en aftale igen: Appen BMW Connected viser dig dine kalenderaftaler direkte i bilens display, og du kan få læst aftaler op, hvis du ønsker det.

    Altid den rigtige radiostation – Webradio.

    Webradio giver dig adgang til at lytte til radiostationer fra hele verden.

    Find vej, også til fods – Last Mile.

    Nå frem til dit rejsemål, også når du ikke sidder i bilen, og find tilbage til bilen uden problemer.

    Altid opdateret – Nyheder.

    Din personlige nyhedstjeneste. Se de seneste nyheder via RSS-feed.

    Baggrundsoplysninger – Wiki Local.

    Få mere at vide om det sted, du opholder dig, dit rejsemål eller et postnummer. Med Wiki Local går du ikke glip af noget.

    Appen BMW Connected holder dig også opdateret med tilgængeligheden af apps, der er BMW Apps-kompatible.

    For at bruge denne app i bilen skal du først downloade den fra App Store eller Google Play™, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.

F TIL I

  • Fjernlysassistent

    Opnå højere komfort og større sikkerhed ved kørsel om natten: Fjernlysassistenten registrerer andre trafikanter i god tid og blænder automatisk ned for det lange lys – og op igen når trafikken tillader det.

    Et kamera i bakspejlet registrerer modkørende trafikanters forlygter inden for en afstand af op til en kilometer og forankørende trafikanters baglygter på op til en halv kilometers afstand. Systemet skifter automatisk mellem nær- og fjernlys. Så snart der ikke længere er risiko for at blænde de andre trafikanter, blænder systemet straks op for det lange lys igen. Med fjernlysassistenten slipper du for hele tiden at skulle blænde op og ned for lyset om natten, og funktionen er samtidig en gevinst for sikkerheden. Der er ingen fare for at glemme at tænde for fjernlyset, når der er fri bane, eller at glemme at slukke for det, når der er modkørende trafik. Systemet reagerer også automatisk på omgivelseslys, fx i et tættere bebygget område. Fjernlysassistenten aktiveres ved at trykke på en knap på lygtekontakten. Den deaktiveres ved at bruge forlygtekontrolarmen.

  • Førerprofiler

    Med førerprofilerne kan du gemme dine foretrukne indstillinger af bilen – lige fra højden på førersædet og det foretrukne køreprogram til den foretrukne radiostation.

    Som fører af en BMW kan du konfigurere en lang række kørsels-, komfort- og infotainmentfunktioner. Når du forlader bilen, gemmes profilindstillingerne automatisk i en datafil, som knyttes til den tændingsnøgle, du brugte i bilen. Næste gang du bruger denne tændingsnøgle i bilen, vælger bilen automatisk disse indstillinger. Med tre tændingsnøgler er det således muligt at gemme tre forskellige førerprofiler. Det er en god ide, når flere personer kører i samme BMW – fx hvis det er en firmabil. Hvis der kun bruges én tændingsnøgle til bilen, kan de forskellige førerprofiler vælges via bilens computer og kontroldisplayet (Settings > Profiles). Profilen kan omdøbes, slettes eller eksporteres, så den kan anvendes i en anden BMW. Til dette skal du enten bruge en USB-nøgle, som sluttes til bilens USB-port, eller gemme profilen på BMW Online-portalen.

    Førerprofiler er en intelligent netværksteknologi fra BMW ConnectedDrive. Gem indstillinger af radiostationer, lydanlæg, navigation, favorittaster, sædeindstillinger, sidespejle, ratstamme, kamera, lygter, centrallås, Head-Up Display, klimaanlæg, betjeningssprog, assistentsystemer og bilkonfiguration. Hver bil kan have fire profiler tilknyttet.

  • Google™ Services

    Det er fantastisk at være på farten. Google-tjenesterne Street View og stemmestyret søgning via BMW ConnectedDrive sørger for, at du ikke løber tør for oplysninger, når du er på farten.

    Er du spændt på at se, hvordan der ser ud, der hvor du er på vej hen? Så brug Street View-tjenesten under BMW Online-apps, og se billeder fra dit rejsemål.

    Med onlinesøgningen under BMW Online kan du fritekstsøge efter destinationer eller bruge kategorier til søgningen. Du betjener søgningen enten via iDrive-controlleren eller med den komfortable talegenkendelsesfunktion. Den talte søgetekst sendes herefter automatisk til Google, og så modtager du forslag til mulige destinationer. Du skal bare vælge det rigtige sted, og så er det ellers bare derudaf.

  • GoPro-app

    Brug den gratis GoPro-app til fotos og filmoptagelser af dine yndlingsruter. Appen gør det muligt at betjene et GoPro-videokamera, der er monteret på eller i bilen, via kontroldisplayet, så du fx kan tage billeder eller starte en videooptagelse ved hjælp af iDrive-controlleren. Derudover kan du via Wi-Fi tænde og slukke for kameraet, se batteriniveauet i kameraet og indstille forskellige funktioner.

    For at bruge denne BMW Apps-kompatible app i bilen skal du først downloade den fra App Store, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen sammen med menuen "Connect & Control". Så kan du anvende en række skræddersyede funktioner via bilens display.

    Tilgængeligheden af GoPro kan variere fra land til land.

  • iDrive Touch-controller

    Med udstyret iDrive Touch-controller får du komfortabel kontrol over iDrive-systemet med en enkelt hånd. Takket være den touchpad, der er indbygget i selve controlleren, kan du nemt "skrive" oplysninger såsom navigationsadresser ved at bruge en finger.

    Du kan også åbne og justere en lang række parametre samt scrolle komfortabelt gennem lister. Betjeningen via følesansen er både let og intuitiv – på denne måde reduceres byrden på bilens fører, da det er muligt at betjene systemet, samtidig med at fokus holdes på vejen. Kontroldisplayet viser dig resultatet af dine bevægelser med controlleren.

  • Indbygget SIM-kort

    Altid online, når du har brug for det: Det indbyggede SIM-kort giver dig adgang til mange BMW ConnectedDrive-funktioner uden at skulle tage din egen mobiltelefon til hjælp.

    SIM-kortet er fast indbygget i bilen som en del af udstyret BMW TeleServices (6AE). Det gør frem for alt kortet crashsikret, så du er sikret hjælp i alvorlige situationer. BMW TeleServices er en del af basisfunktionerne ConnectedDrive Services (6AK) og intelligent nødopkald (6AC), som er udgangspunkt for en lang række andre BMW ConnectedDrive-features. Takket være det indbyggede SIM-kort kan du anvende udstyrsfunktioner som Real Time Traffic Information, Concierge Service, Remote Services eller Internet – uden brug for eksterne enheder.

  • Intelligent nødopkald

    Med funktionen intelligent nødopkald fra BMW ConnectedDrive er hjælpen nær. I tilfælde af en ulykke sender funktionen automatisk bud efter hjælp, så bilens passagerer hurtigst muligt får den bedst mulige hjælp.

    Nødopkaldet aktiveres automatisk, når bilens crashsensorer registrerer en ulykke, og sekunder efter indgår opkaldet hos BMW Callcenter. Medarbejderen fra callcenteret tager kontakt til passagererne i bilen for at forhøre sig om deres tilstand.

    Samtidig modtager medarbejderen data fra bilen, som kan være relevante for redningstjenesten, samt om ulykkens type og omfang. Hvilken side blev påkørt? Hvilke airbags blev udløst? Og, afhængigt af bilmodel, væltede bilen rundt på taget? Takket være GPS modtager BMW Callcenter også oplysninger om bilens nøjagtige position, model, nummerplade og farve. Med udgangspunkt i de præcise oplysninger om bilens position aktiveres nærmeste brand- og redningsstation, som rykker ud til bilen og sørger for, at evt. tilskadekomne får den helt rigtige behandling.

    Nødopkaldet fra BMW ConnectedDrive kan også aktiveres manuelt, fx for at hjælpe andre trafikanter, der har været impliceret i en ulykke. Systemet fungerer helt uafhængigt af en evt. tilsluttet mobiltelefon.
    – Bemærk, at tjenesten i Danmark etablerer forbindelse til alarmcentralen, og at der ikke sker dataudveksling.

    Intelligent nødopkald omfatter gratis brug af ekstraudstyret BMW Teleservices.

  • Internet

    BMW ConnectedDrive giver dig internetforbindelse i bilen. Bilens fører kan med andre ord få adgang til en hvilken som helst hjemmeside fra bilen lige så nemt som fra hjemmecomputeren.

    Internetsiderne vises med høj opløsning, enten i kontroldisplayet eller, ved valg af bagsædeunderholdningssystemet Professional (ekstraudstyr), på fladskærme, der er indbygget i forsæderyglænene (dette system kan kun vælges til visse modeller). Der er også mulighed for at få visningen forstørret med faktor 1,5 eller 2.

    Webadresser kan indtastes direkte i browserens adresselinje og gemmes som favorit. Symboler og bogstaver indtastes på samme måde som ved navigationssystemet. Den intuitive iDrive-controller fungerer som mus: Når controlleren flyttes i forskellige retninger, bevæges markøren tilsvarende rundt i displayet. Tryk på controlleren fungerer som klik med musen og bruges til at vælge links eller menufunktioner. Drej på controlleren for at scrolle en side op eller ned.

    Dataoverførslen er baseret på UMTS/HSDPA-teknologien (Universal Mobile Telecommunications System/High Speed Downlink Packet Access). En dedikeret BMW server sikrer, at billeder og såkaldte applets med ekstremt højt datavolumen overføres hurtigt og vises bedst muligt.

    Internetforbindelse i bilen er en tjeneste fra BMW ConnectedDrive. Af sikkerhedsmæssige årsager vises der kun internetindhold i kontroldisplayet, når bilen holder stille. Bagsædepassagererne har ubegrænset internetadgang under kørslen.

J TIL N

  • Kalender

    Aldrig glemme en aftale igen: Appen BMW Connected viser dig dine kalenderaftaler direkte i bilens display, og du kan få læst aftaler op, hvis du ønsker det.

    Du kan også bruge disse apps med appen BMW Connected via bilens kontroldisplay:

    Altid i forbindelse – Twitter.Tag dine sociale netværk med dig, og se dine statusopdateringer, mens du er på farten.

    Altid den rigtige radiostation – Webradio.Webradio giver dig adgang til at lytte til radiostationer fra hele verden.

    Find vej, også til fods – Last Mile.

    Nå frem til dit rejsemål, også når du ikke sidder i bilen, og find tilbage til bilen uden problemer.Altid opdateret – Nyheder.

    Din personlige nyhedstjeneste. Se de seneste nyheder via RSS-feed.

    Baggrundsoplysninger – Wiki Local.Få mere at vide om det sted, du opholder dig, dit rejsemål eller et postnummer. Med Wiki Local går du ikke glip af noget.

    God økonomi på rejsen – ECO PRO AnalyserGod brændstoføkonomi så let som en leg. ECO PRO Analyser evaluerer effektiviteten af acceleration, bremsning og gearskift og deler stjerner ud efter fortjeneste (0 til 5).

    Nyttige ECO-tips hjælper dig med at køre mere effektivt.

    Appen BMW Connected holder dig også opdateret med tilgængeligheden af apps, der er BMW Apps-kompatible.

    For at bruge denne app i bilen skal du først downloade den fra App Store eller Google Play™, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.

  • Køassistent

    Køassistentfunktionen hjælper dig gennem monotone trafikforhold på motorvejen. I tæt trafik ved hastigheder op til 40 km/t sikrer dette system, at du følger med trafikken i afslappet stil.

    Funktionen sørger for, at du automatisk holder den ønskede afstand til den forankørende bil. Den kan endvidere regulere din hastighed helt ned til standsning og aktivt give en hjælpende hånd med styretøjet. Det hjælper dig med at holde retningen, så længe du holder mindst én hånd på rattet.

  • Kundeportalen BMW ConnectedDrive

    I kundeportalen "BMW ConnectedDrive" kan du vedligeholde personlige oplysninger og data om din BMW, som er nødvendige for at kunne bruge BMW ConnectedDrive-tjenesterne i din bil, i forskellige apps eller via BMW ConnectedDrive Callcenter. Du kan eksempelvis aktivere Remote Services. Du kan også sende adresser til bilen eller opdatere din personlige profil.
    I ConnectedDrive Store, der er en del af portalen, kan du sammensætte en portefølje af tjenester og apps, der passer til dine ønsker og behov. Med den nye funktion Remote Cockpit kan du modtage relevante oplysninger om din bils aktuelle "status".

    * Kontakt din BMW forhandler, hvis du vil vide mere om tilmelding i kundeportalen My BMW ConnectedDrive.

  • Life360

    Life360 er en innovativ gratisapp til iPhone, der hjælper familier eller nære venner med at holde kontakten i storbymiljøer takket være lokationsbaseret teknologi. Du kan når som helst vælge at dele din placering med en udvalgt gruppe – eller, via den indbyggede kortvisning, få vist placeringen på de øvrige gruppemedlemmer.

    Du kan definere grupper i dit personlige netværk via appen. Kun godkendte medlemmer af grupperne kan se din placering og derefter afgøre, om de også ønsker at dele deres placering. Der er også en række andre praktiske funktioner: Appen kan eksempelvis hjælpe dig med at lokalisere et andet gruppemedlem (kræver et navigationssystem) eller ringe gruppemedlemmerne op.

    Life360 er en godkendt BMW Apps-understøttet app, som du selvfølgelig kan bruge i din BMW. Start med at hente appen i App Store, og slut så din iPhone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren. Så snart du åbner appen, kan du opleve funktionerne via ConnectedDrive-menuen i kontroldisplayet.

    Tilgængeligheden af Life360-appen kan variere fra land til land.

  • My Info / Send til bilen

    My Info / Send til bilen giver dig og godkendte personer adgang til at sende en besked (inkl. navigationsdestination og telefonnumre) direkte til bilen.

    Du kan se de overførte adresser i bilen under meddelelser og hente dem ind i navigationssystemet med et tryk på en knap eller ringe til telefonnummeret via din mobiltelefon, som er tilsluttet via Bluetooth. Funktionen My Info / Send til bilen fås i kundeportalen My BMW ConnectedDrive eller via udvalgte samarbejdspartnere såsom Google™ Maps.

    Du har også mulighed for at få oplyst adresser, telefonnumre eller meddelelser, der er blevet sendt til din bil – helt enkelt via en sms-besked. Ved behov kan der gemmes et standardsvar i indtastningsskabelonen i din BMW, som kan afsendes med et tryk på en knap.

  • Navigationssystem Professional

    Navigationssystem Professional tilbyder et design, der er fuldt 3D-styret, og et innovativt grænsefladekoncept samt talrige funktioner til navigation, office og multimedie.

    Som en permanent integreret funktion i bilen har navigationssystem Professional mange fordele at byde på: Systemet er forbundet til hjulsensorer og styrevinkelssensorer, så bilen altid kan lokaliseres 100 procent præcist. Det sikrer nøjagtig navigation under alle forhold, selv når GPS-signalet er svagt – fx i en tunnel.

    Navigation er indbygget i det logisk opbyggede BMW betjenings- og displaykoncept, hvilket gør betjeningen ekstremt ligetil. Samtidig kan flere funktioner interagere, så der fx skrues ned for musikken, inden næste talte kørselsvejledning udsendes.

    Ud over ruteføring og kort har det højopløste farvedisplay med skærmopdelingsfunktion og en diagonal på op til 10,2 tommer (modelafhængigt) også mulighed for at vise 3D-vejkort og fotorealistiske billeder af seværdigheder på ruten. Alle menuer vises tredimensionelt med ruteberegning i realtid. En hurtig 1,3 GHz-processor med dedikeret 3D-grafikchip sikrer rykfri browsing og scrolling. Animationer og dynamiske overgang gør betjeningen til en spændende oplevelse. Undermenuerne vises, mens overmenuerne blot fader ud i baggrunden, men fortsat er svagt synlige.

    Navigationssystem Professional tilbyder praktiske interaktive muligheder, selv når du er tæt på målet. For at sikre den bedst mulige ruteføring kan bilens fører også se den valgte destination i kortvisning takket være skærmopdelingsfunktionen. Ved behov kan zoomfunktionen ændre skærmvisningen, så du har mulighed for at kontrollere, om det nu også er den helt rigtige destination. Den udvidede funktionslinje giver bilens fører mulighed for at skræddersy kortvisningen uden at forlade kortet. Ændringerne træder i kraft med det samme, og det er nemt at lave dem om igen.

    Funktionen High-Guiding er særligt nyttig, når du kører i byområder eller steder, hvor vejnettet ikke er helt logisk. Navigationsanvisningerne vises tydeligt i multifunktionsdisplayet, i det centralt placerede kontroldisplay eller via BMW Head-Up Display, alt efter hvad bilen er udstyret med. Lane Guiding giver dig tillægsoplysninger, så du altid vælger den rigtige vognbane. 3D-byvisningen gør det let at finde rundt i byzonen takket være realistiske billeder af veje og bygninger.

    Seneste generation af navigationssystem Professional søger i kombination med BMW ConnectedDrive for automatisk at opdatere kortmaterialet regelmæssigt. Så snart der foreligger nye kort for det valgte område, overføres opdateringen via mobilnettet takket være det fast installerede SIM-kort – op til fire gange årligt. Opdateringen koster hverken licensgebyrer eller dataoverførselsomkostninger. På denne måde er navigationssystemet er altid udstyret med dugfriske kort, uden at du behøver at tilmelde dig eller logge ind på en portal. Mens opdateringen kører, kan du naturligvis stadig anvende navigationssystemet, helt som du plejer.

O TIL S

  • Online Entertainment

    Den rigtige musik til lejligheden, til omgivelserne og til dit humør. Online Entertainment giver dig direkte og ubegrænset adgang til flere mio. musiknumre i din BMW, uden at du behøver at koble en ekstern afspiller eller din smartphone til bilen først.

    Her er der virkelig noget for enhver smag. Med tilbuddet fra Online Entertainment kan du åbne en konto hos en af BMW's samarbejdspartnere, fx Deezer eller Napster, og få ubegrænset musikadgang. Men musikken spiller ikke kun i din BMW: Du kan også bruge din konto på din smartphone eller en anden enhed, der understøttes af musikudbyderen. Alt dette får du helt uden ekstra gebyrer i foreløbig seks lande i Europa: Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland og Spanien. Tjenesterne forudsætter udstyrspakken ConnectedDrive Services.

  • Park Distance Control

    Park Distance Control gør det let at manøvrere bilen ind på eller ud fra selv meget små parkeringspladser. Et lydsignal advarer dig, når du nærmer dig en forhindring, og sparer dig dermed for ærgerlige skader på bilen i forbindelse med parkeringsmanøvrer.

    Ultralydssensorer for og bag på bilen beregner afstanden til potentielle forhindringer. Intervallet mellem advarslerne angiver, hvor meget plads du har tilbage. Jo tættere på forhindringen du kommer, jo kortere bliver intervallerne. Når afstanden er under 30 cm, lyder advarslen permanent som signal til dig om at bremse. Ud over advarselslydene vises der et diagram af bilen og forhindringerne i kontroldisplayet (hvis bilen har et sådant), og det er særligt nyttigt, når du bakker bilen på plads.

  • Parkeringsassistent

    Parkeringsassistenten gør det nemt at finde en egnet parkeringsplads, og den hjælper dig med at manøvrere bilen på plads.

    Når du kører forbi en række parkerede biler med maks. 35 km/t og en maks. afstand på 1,5 meter til bilerne, viser bilens ultralydssensorer dig egnede parkeringspladser parallelt med vejen i kontroldisplayet. Du skal blot vælge pladsen, aktivere blinklyset og holde parkeringsassistentknappen inde – så hjælper systemet dig med at parkere bilen. Systemet vælger gear, overtager styretøjet og kan automatisk accelerere og bremse. Parkering har aldrig været lettere.

    Her får du et overblik over de konkrete fordele:

    • afslappet parallelparkering

    • automatisk registrering af egnede parkeringspladser

    • effektiv forebyggelse af parkeringsskader

  • Real Time Traffic Information

    Real Time Traffic Information holder dig opdateret med minutpræcise trafikoplysninger. Funktionen overfører præcise detaljer om placering og varighed af forsinkelser i næsten samme øjeblik, som de sker.

    Systemet trækker på data fra bevægelsesprofiler i mobilnetværket, GPS-data fra bilflåder, smartphoneapps og politirapporter. Evalueringen er så præcis, at køer kan lokaliseres ned til nærmeste 100 meter. RTTI kan derfor holde dig opdateret om aktuelle trafikforhold på motorveje, hovedveje, landeveje samt en række byveje og anbefale effektive omkørsler. RTTI forudsætter ConnectedDrive Services.

  • Remote Services

    BMW ConnectedDrive giver dig adgang til forskellige fjernstyringsfunktioner til din bil via et BMW Callcenter eller appen My BMW Remote.

    Tjenesterne fra Remote Services er særdeles nyttige, eksempelvis hvis du er i tvivl om, om du har husket at låse bilen. Med appen My BMW Remote kan du nemlig låse din BMW eller låse den op ved hjælp af din smartphone, uanset hvor i verden du befinder dig.

    Under menuen Klima kan du aktivere bilvarmeren* eller bilventilationen**. Fjernstyringen giver dig også mulighed for at dytte med hornet eller blinke med forlygterne, så det er lettere at finde tilbage til bilen på en stor p-plads. Vehicle Finder gør det desuden muligt at få vist bilens aktuelle placering på et kort på din smartphone

    I stedet for at bruge appen My BMW Remote kan du vælge at ringe til BMW Callcenter. Når du er blevet identificeret som ejer af bilen, kan callcentermedarbejderen aktivere fjernstyringsfunktionen, som gør det muligt at låse bilen eller låse den op.

    Inden du kan tage Remote Services i brug, skal du aktivere tjenesten i kundeportalen BMW ConnectedDrive (inkl. sikkerhedsspørgsmål til brug via Callcenter)

    • Inden du kan tage appen BMW Remote i brug, skal den første hentes i Apple App Store eller på Google Play™

    * Forudsætter ekstraudstyret bilvarmer.

    ** Afhængigt af bilmodel og årgang forudsættes der ekstraudstyr til klimaautomatik for at kunne anvende funktionen "bilventilation".

  • Side View

    Med Side View kan du se, hvad der er på vej, tidligere. Din BMW har nemlig altid et øje på den tværgående trafik ved blinde kryds eller udkørsler, hvor dit eget udsyn stadig er spærret.

    Et hurtigt kig på kontroldisplay er nok – her ser du et videobillede af, hvad kameraerne i højre og venstre side af forkofangeren ser. Sporlinjerne anvender Side View til at vise dig, præcis hvor bilens forende befinder sig. Muligheden for at se trafikken i begge retninger i kontroldisplayet gør det muligt at vurdere situationen hurtigere. Side View kan også aktiveres, mens du kører ganske langsomt frem med op til 15 km/t. Med BMW ConnectedDrive er hjælpen aldrig længere væk end et kort knaptryk.

    Afhængigt af bilmodel fås Side View som separat udstyr eller som en del af udstyrspakken Surround View.

  • Siri-aktivering

    Siri, den personlige assistent i din iPhone, iPad og iPod Touch, kan nu også aktiveres via din BMW. Siri svarer på dine spørgsmål helt som normalt, så du kan fokusere på trafikken.

    Aktivér stemmestyring via den dedikerede knap på rattet for at anvende Siri. Du kan bruge Siri til at foretage opkald, få sms-beskeder læst op, hente kalenderaftaler og remindere samt en række andre nyttige funktioner. Skærmen på din iOS-enhed forbliver slukket, mens du kører, så du kan koncentrere dig om vejen forude.

  • Speed Limit Info med overhalingsforbudsindikator

    Speed Limit Info er et assistentsystem, som registrerer de aktuelle hastighedsbegrænsninger – også dem, der kun gælder under særlige forhold – og viser dig, om du må overhale på strækningen.

    Almindelige systemer til genkendelse af hastighedsbegrænsninger giver typisk ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, fordi de kort, der anvendes, ikke er ajourførte, eller fordi der ikke tages hensyn til, at nogle hastighedsbegrænsninger kun gælder under særlige forhold, fx i forbindelse med vejarbejde eller trafikpropper.

    Sådan er det ikke med det intelligente system Speed Limit Info, som hele tiden holder dig informeret om den aktuelle hastighedsbegrænsning. Et kamera, der er indbygget i bakspejlet, registrerer færdselstavler med angivelse af hastighedsbegrænsninger og sammenligner disse oplysninger med data fra navigationssystemet.

    Kameraet er også i stand til at registrere og analysere hastighedsbegrænsninger, der kun gælder under særlige forhold. Hvis der eksempelvis registreres et skilt med teksten "60 km/t i vådt føre", får du kun vist denne hastighedsbegrænsning, hvis der modtages et relevant signal fra regnsensoren – med andre ord, hvis betingelserne for "vådt føre" er opfyldt. Det samme gør sig gældende for hastighedsbegrænsninger, der kun gælder på bestemte tidspunkter på dagen, hastighedsbegrænsninger, der kun gælder, hvis der køres med anhænger/campingvogn, osv.

    Speed Limit Info har også en overhalingsforbudsindikator. Ud over hastighedsbegrænsningerne holder systemet også øje med midlertidige vejtavler om eventuelle overhalingsforbud. På denne måde er du hele tiden opmærksom på, hvilke regler der gælder. Afhængigt af modellen vises oplysningerne enten i instrumentgruppen eller via BMW Head-up Display.

  • Spotify

    Spotify er en af verdens mest populære streamingtjenester, der giver dig adgang til millioner af numre, som du kan organisere i personlige playlister.

    Nu kan du også bruge denne app i din BMW og søge efter din yndlingsmusik på flere forskellige måder: efter genre, kunstner, sang eller album, men også pladeselskab eller udgivelsesår. Spotify Radio kan du også lytte til i bilen.

    For at bruge denne BMW Apps-kompatible app i bilen skal du først downloade den fra App Store eller Google Play™, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.

    Tilgængeligheden af Spotify kan variere fra land til land.

  • Surround View

    Surround View hjælper dig ved parkering og manøvrering på meget lidt plads. Områderne ved siden af og bag ved bilen fanges af kameraet og vises i fugleperspektiv i bilens kontroldisplay (Top View).

    Udstyret Side View er også en del af pakken, og det hjælper dig med at bevare overblikket ved blinde udkørsler, fx fra en port. To digitale kameraer i højre og venstre side af forenden holder et vågent øje med situationen langs siden af bilen og sender billedet til kontroldisplayet. Det giver dig mulighed for at se tværgående trafik tidligere og reagere tilsvarende.

    Her får du et overblik over de konkrete fordele:

    • direkte udsyn fremad, til venstre og højre samt bag ved bilen i kontroldisplay ved hjælp af indbyggede kameraer i forenden, sidespejlene og bagenden

    • overblik over tværgående trafik, fortove og cykelstier, fx ved blind udkørsel fra en port eller lign., takket være kameraer i forkofangeren

    • nem manøvrering ind på små pladser

    • se fodgængere, cykler og biler i god tid

    • 360-graders Top View

T TIL Z

  • Twitter

    Vær på Twitter, mens du er i din BMW. Med appen BMW Connected kan du se dine statusopdateringer i bilens display eller få dem læst op, mens du kører.

    Du kan også bruge disse apps med appen BMW Connected via bilens kontroldisplay:

    Det store overblik – Kalender.

    Aldrig glemme en aftale igen: Appen BMW Connected viser dig dine kalenderaftaler direkte i bilens display, og du kan få læst aftaler op, hvis du ønsker det.

    Altid den rigtige radiostation – Webradio.

    Webradio giver dig adgang til at lytte til radiostationer fra hele verden.

    Find vej, også til fods – Last Mile.

    Nå frem til dit rejsemål, også når du ikke sidder i bilen, og find tilbage til bilen uden problemer.

    Altid opdateret – Nyheder.

    Din personlige nyhedstjeneste. Se de seneste nyheder via RSS-feed.

    Baggrundsoplysninger – Wiki Local.

    Få mere at vide om det sted, du opholder dig, dit rejsemål eller et postnummer. Med Wiki Local går du ikke glip af noget.

    God økonomi på rejsen – ECO PRO Analyser

    God brændstoføkonomi så let som en leg. ECO PRO Analyser evaluerer effektiviteten af acceleration, bremsning og gearskift og deler stjerner ud efter fortjeneste (0 til 5). Nyttige ECO-tips hjælper dig med at køre mere effektivt.

    Appen BMW Connected holder dig også opdateret med tilgængeligheden af apps, der er BMW Apps-kompatible.

    For at bruge denne app i bilen skal du først downloade den fra App Store eller Google Play™, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.

  • USB-audiogrænseflade

    USB-audiogrænsefladen gør det muligt at anvende mp3-afspillere, iPhone, iPod og USB-nøgler sammen med lydanlægget i din BMW.

    Sangtitler vises herefter i kontroldisplayet eller radioens display. Du kan springe mellem numrene ved hjælp af radioknapperne, multifunktionsknapperne på rattet eller BMW iDrive-controlleren. Systemet understøtter alle komprimerede formater (.mp3, .aac, .wav og .wma) samt playlister i .m3u-format.

    Du kan også slutte din iPhone til bilen via USB-audiogrænsefladen. Med et håndfrit sæt og en Bluetooth-adapter kan du foretage og modtage opkald, mens du kører. Takket være USB-porten i midterkonsollen kan du let slutte din musikafspiller eller en iPhone til bilen og betjene den direkte. Det er nemt at slutte en iPod eller iPhone til USB-audiogrænsefladen enten ved hjælp af det originale USB-kabel fra Apple eller en BMW kabeladapter, der fås som tilbehør.

    *iPod og iPhone er registrerede varemærker tilhørende Apple Computer.

  • Webradio

    Nu behøver du ikke længere at undvære din yndlingsmusik på farten. Med BMW Connected-appen og Webradio har du adgang til utallige radiostationer fra hele verden.

    Søg efter genrer, lokalradiostationer, lande eller BMW topstationer. Fra klassisk til pop – her er der musik til enhver smag.

    Du kan også bruge disse apps med appen BMW Connected via bilens kontroldisplay:

    Altid i forbindelse – Twitter.

    Tag Twitter med dig, og se dine tweets, mens du er på farten.

    Det store overblik – Kalender.

    Aldrig glemme en aftale igen: Appen BMW Connected viser dig dine kalenderaftaler direkte i bilens display, og du kan få læst aftaler op, hvis du ønsker det.

    Find vej, også til fods – Last Mile.

    Nå frem til dit rejsemål, også når du ikke sidder i bilen, og find tilbage til bilen uden problemer.

    Altid opdateret – Nyheder.

    Din personlige nyhedstjeneste. Se de seneste nyheder via RSS-feed.

    Baggrundsoplysninger – Wiki Local.

    Få mere at vide om det sted, du opholder dig, dit rejsemål eller et postnummer. Med Wiki Local går du ikke glip af noget.

    God økonomi på rejsen – ECO PRO Analyser

    God brændstoføkonomi så let som en leg. ECO PRO Analyser evaluerer effektiviteten af acceleration, bremsning og gearskift og deler stjerner ud efter fortjeneste (0 til 5). Nyttige ECO-tips hjælper dig med at køre mere effektivt.

    Appen BMW Connected holder dig også opdateret med tilgængeligheden af apps, der er BMW Apps-kompatible.

    For at bruge denne app i bilen skal du først downloade den fra App Store eller Google Play™, slutte din smartphone til bilen via USB-porten eller snap-in-adapteren og åbne appen. Nu kan du anvende de mange funktioner via iDrive-controlleren, displayet i bilen og bilens lydanlæg.