ORIGINALE NYE BMW RESERVEDELE.

Hold din BMW 100 % original.

Din BMW yder toppræstationer hver dag, og det kræver et perfekt samspil mellem alle komponenter. Sørg derfor altid for, at der anvendes originale BMW reservedele. Perfekt ydelse opnås kun ved præcis justering og tilpasning af alle dele til den enkelte BMW model. På den måde er du sikret topkvalitet og optimal sikkerhed.

BMW_reservedele

FIND ORIGINALE RESERVEDELE TIL DIN BMW.

Online-søgefunktionen er gratis. På portalens startside skal du blot logge på med brugernavnet ”eu111111” og adgangskoden ”bmwetk1”, så har du adgang til at søge i vores store database over originale BMW reservedele og originalt BMW tilbehør. I næste trin vælger du den BMW model, du ønsker at søge på, og du har mulighed for at indstille en række søgekriterier for at afgrænse din søgning. Send søgningen af sted, og et øjeblik senere giver søgefunktionen dig en komplet oversigt over alle originale BMW tilbehørs- og reservedele til din BMW.

OVERBLIK OVER ORIGINALE BMW RESERVEDELE.

Original BMW udstødning.

En kraftfuld motor hører med til køreglæden – det gør motorlarm og udledning ikke. De ultralette originale BMW udstødningssystemer sikrer højere motorydelse og lavere forbrug. Derudover reduceres skadelig udledning med omkring 90 %. Men du får stadig den typiske fyldige og sprøde lydside, som kun en ægte BMW kan levere.

Original BMW kobling.

Bevar køreglæden på lang sigt. En original BMW kobling er konstrueret til en levetid på ca. 120.000 km, og selv efter så mange kilometer er der kun slidt 1,5 millimeter af på hver side. Da koblingen er hydraulisk, er den tilmed vedligeholdelsesfri. Takket være yderst præcise fremstillingsmetoder kan denne originale BMW del uden problemer tåle temperaturer på helt op til 150 °C. Du kan derfor nyde grænseløs frihed og uindskrænket køreglæde.

Originale BMW bremser.

I farlige situationer tæller hver eneste centimeter. Derfor er originale BMW bremser individuelt tilpasset påvirkningerne i de enkelte modeller fra fx aerodynamik, ABS, karrosseri, undervogn og motor. Specielle materialekombinationer sikrer maksimal bremsesikkerhed og høj slidstyrke. Originale BMW dele testes og kontrolleres grundigt. Du kan derfor trygt sætte din lid til dem – også når det virkelig gælder.

Originale BMW støddæmpere.

BMW anvender kun gasstøddæmpere med dobbeltrør. Disse støddæmpere, der er særligt tilpasset bilens motorstørrelse, udmærker sig ved en forbedret komfort, mere præcis respons og mindre støj. Funktionen og stabiliteten er sikret selv under ekstreme driftsforhold. Ved temperaturer fra -40 til 100° C er du med disse originale BMW reservedele sikret høj komfort og tilstrækkelige sikkerhedsreserver.

Original BMW forrude.

Lad dig ikke distrahere i trafikken. En original BMW forrude sikrer optimalt udsyn og funktion af diverse assistentsystemer. Forrudens perfekte pasform sikrer, at den er perfekt vandtæt og trækfri. Rudens specielle krumning giver viskerbladene perfekte arbejdsforhold til at fjerne mest muligt vand pr. arbejdscyklus. Kun på denne måde kan du være sikker på, at alle tekniske elementer, der er integreret i forruden – lige fra regnsensorer til BMW Head-Up Display – kan arbejde helt problemfrit.

BMW OMBYTNINGSDELE.

Så gode som nye, bare billigere.

Grundtanken er genanvendelse. Op til 60 % af alle ombytningsdele kan genanvendes efter den fastlagte levetid. Ombytningsdele er underlagt de samme kvalitetsstandarder som nye BMW dele, og som på nye dele giver vi også 24 måneders garanti. Op imod 95 % af de dele, der ikke umiddelbart kan genanvendes, sendes retur i materialekredsløbet. Det er sund fornuft – både for miljøet og for din pengepung. BMW ombytningsdele koster op til 50 % mindre end tilsvarende nye dele.

OVERBLIK OVER BMW OMBYTNINGSDELE.

Original BMW generator.

Let, kompakt og stærk: En original BMW generator er et ægte energibundt. Generatoren kan med sin robuste konstruktion tåle en tyngdepåvirkning på helt op til 80 G og en spænding på op til 350 volt. Enhver original BMW generator er nøje tilpasset den enkelte BMW model og er på grund af den yderst solide konstruktion særligt velegnet som ombytningsdel – naturligvis med de samme kvalitets- og holdbarhedsmæssige krav, som vi også stiller til nye dele.

Original BMW startmotor.

Originale BMW startmotorer sikrer op til 50.000 vedligeholdelsesfri starter, reducerer brændstofforbruget, er specielt afstemt efter den enkelte motortype og er altid pålidelige – selv under de meste ekstreme forhold. Temperaturbestandig fra -40 til +100° C, optimalt beskyttet mod korrosion og snavs og fremstillet af de bedste materialer.

Original BMW vandpumpe.

Et aktivt bidrag til værdifastholdelsen hos andre motorkomponenter: Originale BMW vandpumper er altid pålidelige – også under de mest ekstreme temperaturforhold. De er nøje afstemt efter de enkelte motortyper, er præcist forarbejdet og grundigt gennemtestet og udmærker sig derudover ved ekstrem lang levetid. Selv ved 7.000 omdr./min. og efter 100 timers udholdenhedstest må vandtabet ikke udgøre mere end 12 gram. Overophedede motorer er kun noget, der sker for andre.

Original BMW automatgearkasse.

Sportslige køreegenskaber på højeste niveau: Originale BMW automatgearkasser er altid udstyret med den nyeste teknologi og overbeviser med forbedret accelerationsevne takket være optimal gearing. Startmomentet ligger højere end hos biler med manuel gearkasse. Alle komponenter er perfekt afstemt efter hinanden, da dette netop er nøglen til ægte køredynamik, som du kender det fra BMW. Og inden automatgearkassen sættes i serieproduktion, har den været gennem en million testkilometer. Hvor langt har du tænkt dig at køre?