Sådan ser du ligheder og forskelle mellem elbil og plug-in-hybrid.

SÅDAN SER DU LIGHEDER OG FORSKELLE MELLEM ELBIL OG PLUG-IN-HYBRID.

Sådan ser du ligheder og forskelle mellem elbil og plug-in-hybrid.

VI HJÆLPER DIG PÅ RETTE VEJ.

Overvejer du at købe en bil, der kan oplades? Det forstår vi godt, og du er ikke alene. Men det kan være svært og besværligt at sætte sig ind i det hele og finde frem til det, der passer til dig. Inden du vælger en elbil eller plug-in-hybrid, er der nogle aspekter, som det er godt at have svar på. Men bare rolig, vi hjælper dig med at se både ligheder og forskelle.

 

Motorerne.
Først og fremmest drives en elbil 100 % på el og har ikke brug for noget andet brændstof for at køre på vejene. En plug-in-hybrid har både forbrændingsmotor og elmotor, der kan arbejde sammen eller hver for sig.


Rækkevidde.
Batteriet i en elbil er kraftigere og har en længere rækkevidde end et batteri i en plug-in-hybrid, for eksempel kan vores elbil BMW i3 køre op til 310 km* på én opladning, mens BMW 330e Sedan har en rækkevidde på op til 58 km*. Men hvor elbilen har brug for at bilve opladet for at fortsætte, tager forbrændingsmotoren i en plug-in-hybrid over, og du kan fortsætte, så længe du har benzin i tanken.

 

Køreegenskaber.
Når vi taler om køreegenskaber, er lighederne flere end forskellene. Eksempelvis:

 

  • Når plug-in-hybriden drives på el, får du et jævnt drejningsmoment, som gør, at den ligesom elbilen accelererer både hurtigt og smidigt, ganske enkelt fordi alle hestekræfter udnyttes fra start til forskel fra en bil med forbrændingsmotor.

  • Begge er desuden støjsvage (når du kører på el i plug-in-hydriden), hvilket bidrager til en behagelig køreoplevelse i kabinen og et generelt set mere stille udendørsmiljø.

 

Miljø.
Elbilen drives udelukkende af en elmotor og udleder derfor ingen kuldioxid, sammenlignet med når plug-in-hybriden får hjælp af sin forbrændingsmotor til at drive bilen. Men i en plug-in-hybrid er batteriet hele tiden med i baggrunden og reducerer kuldioxidudledningen sammenlignet med en bil med forbrændingsmotor.

Men den positive miljøpåvirkning begynder allerede ved fremstillingen af vores biler. I dag drives alle BMW fabrikker i hele Europa nemlig af vedvarende energikilder, og i løbet af 2020 kommer samtlige BMW fabrikker i verden til at gøre det samme.

 

Service.
Fordi elbilen ikke har nogen forbrændingsmotor, er antallet af bevægelige dele i bilen betydeligt færre sammenlignet med plug-in-hybriden. Serviceomkostningerne bliver derfor ofte betydeligt lavere for en bil med elmotor, sammenlignet med en plug-in-hybrid.


Opladning.
Du oplader en elbil og en plug-in-hybrid på samme måde, enten gennem en almindelig stikkontakt eller en ladestation. Elbilens fordel er, at den kan hurtiglades på hurtigladestationer, fordi batteriet er i stand til at modtage en større effekt. Den mulighed har et batteri i en plug-in-hybrid ikke.


Ulempen er det begrænsede udbud af hurtigladestationer rundt om i Danmark, men udviklingen går hurtigt og drives af alle bilproducenter.

 

Vil du dykke mere ned i emnet opladning? Tjek vores side, som er fyldt med viden om opladning.

Læs mere
eAcademy

eACADEMY.

Vil du vide mere? Få gode råd og seneste nyt om elbiler og plug-in-hybrider.
  • Værdierne uden parentes gælder for standardmodellen med standardgearkasse, værdier i parentes gælder for samme model, men med en anden gearkasse.

    Det anførte brændstofforbrug og CO₂-udledning er fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 715/2007 af 20. juni 2007 gældende på tidspunktet for typegodkendelsen af det pågældende køretøj. De anførte tal er baseret på et køretøj med det standardudstyr, som køretøjet leveres med, og det viste interval er baseret på de forskellige konfigurationsmuligheder (standardudstyr og ekstraudstyr). De modeller, der er afbildet, afspejler biler, der forhandles på det tyske marked. Der kan dermed forekomme afvigelser fra de beskrevne modelvarianter og det beskrevne udstyr i forhold til biler, der forhandles i Danmark. Du kan få yderligere oplysninger hos din BMW forhandler.

    * Brændstofforbruget, CO₂-udledningerne og strømforbrug er fastsat ud fra den nye WLTP-norm (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure). Registreringsafgiften er baseret på, blandt andet, bilens brændstofforbrug. Beregningen af registreringsafgiften baseres i Danmark, til og med 31. december 2020, på en korreleret værdi af det opnåede WLTP-testresultat.

    Mere information om udledninger og WLTP-kørecyklussen findes på www.bmw.dk/wltp.

    En oversigt over brændstofforbrug, CO₂-udledninger og strømforbrug for alle nye personbilmodeller fås gratis på alle salgssteder, og kan derudover ses på Trafikstyrelsens hjemmeside www.bilviden.dk.

     

    Generelle vilkår og ansvarsfraskrivelse.

    Vi tager forbehold for fejl og mangler. Vi tilstræber, at indholdet er ajour, men vi kan ikke garantere, at indholdet til enhver tid er korrekt. BMW.dk kan ikke betragtes som en komplet guide til vores produkter og ydelser.

    BMW Danmark A/S forbeholder sig retten til når som helst at foretage ændringer i priser, specifikationer og udstyr. For mere information om bilernes standard- og ekstraudstyr se www.bmw.dk/udstyr.