Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
BMW I MÆRKESAMARBEJDE.
Eksisterende samarbejder.
BMW i går forrest om at udvikle fremadpegende og visionære teknologier. Og føler sig tiltrukket af andre, der har det på samme måde. Hvad enten det er spændende projekter med partnere inden for kunst, kultur, design og arkitektur eller partnerskaber med andre premium-mærker, som tilbyder skræddersyede produkter til BMW i bilerne, så rækker visionerne hos BMW i altid ud over selve bilen.
BMW i går forrest om at udvikle fremadpegende og visionære teknologier. Og føler sig tiltrukket af andre, der har det på samme måde. Hvad enten det er spændende projekter med partnere inden for kunst, kultur, design og arkitektur eller partnerskaber med andre premium-mærker, som tilbyder skræddersyede produkter til BMW i bilerne, så rækker visionerne hos BMW i altid ud over selve bilen.
TED.
BMW i har i samarbejde med TED skabt Next Visionaries – et verdensomspændende initiativ, der skal få innovatører, nytænkere, idemagere og fremadskuende kræfter til at gentænke bilens fremtid og udforske, hvordan drømme og visioner kan transformere måden, vi bevæger os på 30, 50 eller 200 år ude i fremtiden.
Der blev indsendt mere end 180 visioner til Next Visionaries-konkurrencen inden for den korte tidsramme, der var begrænset til et par uger. De mest lovende bud blev lagt op på www.nextvisionaries.com i redigeret form, hvor de kunne drøftes frit. Et bedømmelsesudvalg bestående af eksperter fra BMW i og TED valgte herefter seks forslag, som deltog i finalen i Frankfurt. De seks fik tilknyttet erfarne mentorer, som alle selv var TED-foredragsholdere, og hjælp med forberedelserne til deres salgstaler i perioden frem til IAA biludstillingen 2017.
Finalisterne i Next Visionaries-konkurrencen fremlagde deres ideer for et indbudt publikum bestående af 500 gæster fra kulturens verden, erhvervslivet og medieverdenen. Juryen pegede på indlægget fra Sandra Phillips som vinder af konkurrencen takket være hendes vision om car sharing, som i særlig grad tager højde for sociale faktorer i både byzonen og de bynære miljøer. "Som alle øvrige finalister har også Sandra Phillips tænkt ud af boksen. Hendes koncept er allerede temmelig vidtrækkende og tænker også sociale forandringer ind," siger Hildegard Wortmann, Senior Vice President Brand BMW og medlem af Next Visionaries-juryen, adspurgt om baggrunden for afgørelsen.
Præmien til vinderen – og det næste skridt for Sandra Phillips – var grønt lys til at forberede sig til TED Talk i New York, hvor hun præsenterede sin ide i fuld længde i november 2017.
INNOVATIONER TIL FREMTIDEN. BMW i I FIA FORMEL E CHAMPIONSHIP.
FIA FORMEL E CHAMPIONSHIP. #ELECTRICITEMENT – i verdens største byer.
Hongkong, Mexico City, Paris, Berlin, New York, Montreal: Formel E sender elektriske impulser gennem nogle af verdens største byer. Den innovative motorsportsserie for monosæde-elbiler afvikles på spektakulære gadebaner i storbyer verden rundt.
BMW var hurtig til at identificere potentialet i FIA Formel E Championship og har begejstret motorsportsfans med udvalget af BMW i Support Car-modeller lige siden. Qualcomm BMW i8 Safety Car er den mest spektakulære af de biler, som BMW i har stillet til rådighed som "Official Vehicle Partner".
Drivkraften bag Andretti Autosport er en stjerne fra amerikansk motorsport: Michael Andretti. MS Amlin Andretti er ligeledes blandt grundlæggerne af Formel E. BMW tilfører ekspertise og støtter op om det amerikanske hold. Teamets engagement forstærkes yderligere med optakten til sæson 4, og i sæson 5 stiller BMW til start i FIA Formel E Championship med et eget fabriksteam.
SOHO HOUSE.
BMW i og Soho House Group (SH) har siden oktober 2014 i fællesskab arrangeret events og oplevelser i Europa og USA, hvor omdrejningspunktet har været moderne kunst, innovation og design. Som global bilpartner for Soho House Group stiller BMW køreoplevelser til rådighed i form af en række BMW i3-modeller til medlemmer og gæster på de mange SHG-locations, når der afholdes kunstarrangementer. Soho House og BMW i samarbejder derudover omring et internationalt kulturprogram på Soho House-locations fordelt ud over Europa og USA.
Soho House-konceptet begyndte i 1995 i Greek Street i London. To årtier senere omfatter porteføljen talrige klubber, hoteller, restauranter og spaer i Storbritannien, resten af Europa, USA og Canada.
Storbritannien
London. Englands storby nummer et – også hvad angår Soho House-locations. Lige om hjørnet fra Soho House i Greek Street ligger Dean Street Townhouse, der er et selvstændigt drevet hotel med 39 værelser. I den hippe østlige del af centrum finder vi Shoreditch House, mod vest er der Little House i den noble bydel Mayfair, det hyggelige Electric House i Notting Hill samt High Road House i den stille bydel Chiswick. Alle disse steder byder på fremragende gastronomi samt fitness- og wellness-muligheder.
Hvis man foretrækker livet på landet, behøver man ikke at undvære fordele ved Soho House. I Somerset i det sydvestlige England, kun ca. to biltimer fra London, finder vi Babington House. Dette tilflugtssted råder over syv hektarer land og har 32 individuelt designede værelser, en døgnåben restaurant og flagskibet Cowshed Spa.Kontinentaleuropa
Da man stod over for at skulle vælge den første location på det europæiske fastland, faldt valget på Berlin. Midt i den pulserende tyske hovedstad slog Soho House Berlin dørene op i maj 2010. Fordelt på otte etager tilbyder klubben en tagpool, en bar, et fitnessområde, en Cowshed Spa med hamam samt en biograf.
Europaturen fortsætter, og vi har retning sydpå. I 2015 åbnede Soho House Istanbul, og siden foråret 2016 har Soho House Barcelona budt sine gæster velkommen.Nordamerika
I 2003 åbnede Soho House sin første location i Nordamerika, nærmere sagt i et tidligere stormagasin i Meatpacking District. Soho House New York strækker sig over seks etager og har ud over 30 rummelige værelser også en restaurant, en bar, en biograf med 44 sæder, en tagpool og en Cowshed Spa.
Næste adresse var intet mindre end Sunset Boulevard. I foråret 2010 åbnede Soho House West Hollywood i en imponerende kontorbygning. Et halvt år senere fulgte Soho Beach House i Miami, en klub med sydamerikansk stemning, to poolområder og en privat beachclub.
To år senere gik turen over den grønne grænse til Canada. Soho House Toronto slog dørene op i 2012 og tilbød fra starten en række events i forbindelse med Toronto Film Festival.
Helt i tråd med talemåden "Det største kommer til sidst" åbnede Soho House Chicago dørene for gæsterne i august 2014. En nedlagt remfabrik på 10.000 kvadratmeter huser denne Soho Club, som dermed er den største af alle SHG-locations.