Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
BMW 3-SERIE.
Hop ind! Vi tager dig med på en tidsrejse og præsenterer alle BMW 3-seriens modeller for dig – lige fra den charmerende BMW E21 til den innovative BMW G20/G21, der er denne traditionsrige series nyeste skud på stammen. Vi ønsker dig god fornøjelse med oversigten over et halvt århundreds BMW historie.
Hop ind! Vi tager dig med på en tidsrejse og præsenterer alle BMW 3-seriens modeller for dig – lige fra den charmerende BMW E21 til den innovative BMW G20/G21, der er denne traditionsrige series nyeste skud på stammen. Vi ønsker dig god fornøjelse med oversigten over et halvt århundreds BMW historie.
OVERSIGT OVER BMW 3-SERIEN.
OVERSIGT OVER BMW 3-SERIEN.
Sportslig, pålidelig og sejrssikker: I over 40 år har BMW 3-serien som intet andet køretøj stået for dynamisk køreglæde. At emotion og køreglæde også gjorde deres indtog i mellemklassen kan BMW 3-serien ikke mindst takke den daværende BMW-chefdesigner Paul Bracq for. Med BMW E21 lægger han i 1970'erne den markante grundsten til en eksempelløs succeshistorie: I dag er succesen bag BMW 3-serien fortsat en grund til, at BMW er den førende producent af førsteklasses køretøjer.
Gennem indtil videre syv generationer er BMW 3-serien hele tiden blevet videreudviklet og er dermed modnet til et køretøj, der som intet andet repræsenterer sportslighed i mellemklassen. Herved blev der ikke kun lagt vægt på aspekter som design, dynamik og individualitet, men også på motoriseringen. Intensiv forskning gjorde, at BMW 3-seriens kraftigt accelererende motorer hele tiden blev mere økonomisk og udledte færre forurenende stoffer.
Med alt lige fra den klassiske sedan og kombien med betegnelsen Touring til coupéen og cabrioleten og den 3-dørs BMW Compact blev BMW 3-serien til et populært køretøj for alle aldersgrupper. Takket være en vellykket spagat udmærker alle modeller fra BMW 3-serien sig frem til i dag ved agilitet, funktionalitet og sikkerhed. Disse bilers alsidighed fascinerer forbrugerne og fagpressen i lige stor grad, hvilket også kommer til udtryk i et hav af priser. En grund hertil er uden tvivl BMW 3-seriens sportslige karakter, som konsekvent er blevet forfinet igennem alle generationer.
5 POINT TIL BMW 3-SERIEN.
- 01 Enestående køredynamik
- 02 Afpasset design, der opfylder ønsket om stor køreglæde
- 03 Usædvanligt bilkoncept
- 04 Masser af plads til en aktiv livsstil
- 05 Connectivity på højeste niveau
FØRSTE GENERATION.
(BMW E21)
Sit sportslige udseende kan BMW E21 takke designeren Paul Bracq for. Især den karakteristiske dobbeltnyre og de runde forlygtergiver bilen charme og ånd. Med 1,36 millioner leverede køretøjer bliver BMW E21 en af de mest populære sportssedaner i 70'erne. Med et cockpit, der er afpasset efter føreren, en dobbeltknækket C-stolpe (Hofmeisterknick) og det markante bagparti rammer BMW E21 smagen hos de sportsligt orienterede købersegmenter.
Produktionstidsrum: 1975–1983
Motorer: 1,6–2,3 liter (55–105 kW), 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: 4.355 mm/1.610 mm/1.380 mm
ANDEN GENERATION.
(BMW E30)
De markante dobbeltforlygter er nu standard i BMW E30, og derudover produceres BMW E30 også som cabriolet og i en firedørs udgave. 2,34 millioner solgte eksemplarer understreger den enorme succes, som den nye BMW 3-serie har. Og det er ikke så underligt, Kein Wunder, for modeludvalget af BMW E30 udvides væsentligt: Udover en to- og firedørs model producerer BMW for første gang en kombivariant af køretøjet – den allerførste BMW Touring. Ligeledes bliver en cabriolet med foldetag en del af BMW 3-serie familien. Og i 1985 forlader BMW 325ix samlebåndet som den første BMW med firehjulstræk. I alt produceres der i München og Regensburg 2,34 millioner BMW E30.
Produktionstidsrum: 1982–1994
Motorer: 1,6–3,2 liter (55–175 kW), 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.360 mm/1.680 mm/1.380 mm
TREDJE GENERATION.
(BMW E36)
Den skrånende A- og C-stolpe på BMW E36 bliver i 90'erne symbolet på temperament og agilitet. Med det forlængede og skråt opadgående frontparti på BMW 3-seriens tredje generation forbedres ikke kun komforten indvendigt. Denne designpræstation giver samtidig en tydeligt forbedret kollisionsbeskyttelse. En del af den banebrydende succes bag BMW E36 er også den nye version af køretøjet, Compact, der konstrueres som en tredørs model med et over 20 cm kortere bagparti. For første gang i denne serie erstattes forgængerens todørs sedan af en coupé, der sammenlignet med sedanen er fladere og bredere.
Produktionstidsrum: 1990–2000
Motorer: 1,6–3,2 liter (60–245 kW), 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.433 mm/1.710 mm/1.393 mm
FJERDE GENERATION.
(BMW E46)
Den buede taglinje på BMW E46 giver mere hovedhøjde, og derudover anvendes egne designelementer ved coupéen, cabrioleten og compact-versionen for et individuelt formsprog. Udover mere sportslig agilitet byder BMW E46 også på mere sikkerhed: ABS, den af BMW udviklede Cornering Brake Control og seks airbags hører til standardudstyret i BMW 3-seriens tredje generation. Compact-version udmærker sig desuden ved en helt ny motorgeneration: Benzinmotoreren med variabel ventilstyring (Valvetronic) forbruger ca. 10 procent mindre brændstof end deres forgængere.
Produktionstidsrum: 1998–2007
Motorer: 1,6–4,0 liter (77–265 kW), 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.492 mm/1.780 mm/1.434 mm
FEMTE GENERATION.
(BMW E90, BMW E91, BMW E92, BMW E93)
I foråret 2005 præsenteres BMW E90 på bilmessen i Geneve. Kort tid efter avancerer femte generation af den succesfulde BMW 3-serie allerede til "World Car of the Year". Sammenlignet med forgængeren differentierer BMW E90 Sedan og BMW E91 Touring sig nu meget stærkere fra coupéen (BMW E92) og cabrioleten (BMW E93) og har en mere individuel optik. Med 5 cm mere i længden i forhold til BMW E46 er BMW E90 vokset udadtil, dog uden at give køb på sine sportslige attributter. For første gang bliver betjeningssystemet iDrive, der er kendt fra større modeller, en del af BMW 3-serien: Fra nu af betjenes navigationssystem, Infotainment og de vigtigste bilfunktioner pr. controller.
Produktionstidsrum: 2005–2013
Motorer: 1,6–4,0 liter (90–309 kW), 4-, 6- & 8-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.580 mm/1.817 mm/1.421 mm
SJETTE GENERATION.
(BMW F30, BMW F31, BMW F34)
Sportslig, ædel og fremtidsorienteret: Præsentationen af BMW F30 den 14. oktober 2011 på BMW's produktionssted i München åbenbarer den innovative vej, som Bayerische Motoren Werke går i forbindelse med sjette version af BMW 3-serien. Det markante ydre af BMW F30 ligner den aktuelle BMW designlinje. Dermed virker BMW 3-serien mere sportslig og dynamisk end nogensinde før. For første gang kan man desuden vælge hybridmotorer, og takket være BMW EfficientDynamics gør også de velrenommerede forbrændingsmotorer sig bemærket ved meget lave forbrugsværdier. På dieseludgaverne bliver et partikelfilter standard. Et blikfang er de påfaldende forlygter, der på BMW F30 rykker tættere på den karakteristiske nyre. Nytilkommen er sedanen med sit skrånende bagparti, BMW 3-serie Gran Turismo (F34). Fra og med denne generation markedsføres BMW mellemklassens coupé og cabriolet som selvstændige modeller under navnet BMW 4-serie.
Produktionstidsrum: 2011–2019 (Sedan og Touring), Gran Turismo fra 2013
Motorer: 1,5–3,0 liter (100–338 kW), 3-, 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.753 mm/1.877 mm/1.455 mm
SYVENDE GENERATION
(BMW G20, BMW G21)
På Mondial de l'Automobile i Paris præsenterer BMW i efteråret 2018 BMW G20 og dermed sin vision om et moderne og temperamentsfuldt køretøj. Større dimensioner, forbedret aerodynamik og vægtbesparende komponenter i eksklusivt aluminium gør BMW G20 til en værdig efterfølger til rækken af biler i BMW 3-serien. Nye assistentsystemer, hvormed BMW 3-serien delvist kan køre autonomt, er til rådighed. Også med hensyn til betjeningen sætter BMW G20 nye standarder – bl.a. i form af gestusbetjening og intelligent sprogbetjening. Dermed er BMW G20 teknisk endnu engang forud for sin tid. BMW 3-seriens syvende generation lykkes med en perfekt symbiose mellem størst mulig sikkerhed, innovativ betjening og sportslig køreglæde. Fra sommeren 2019 viderefører BMW 3-serie Touring, der internt benævnes G21, traditionen af sportslige BMW stationcars i mellemklassen. For første gang fås en BMW hybridmodel som Touring: BMW 330e har en elektrisk rækkevidde på op til 63 km ved fuldt opladet batteri.
Produktionstidsrum: siden 2019
Motorer: i starten 2,0–3,0 liter (85–275 kW), 4- & 6-cylindret
Længde/bredde/højde: maks. 4.709 mm/1.827 mm/1.440 mm