BMW 3-serie Touring (G21) set i profil kørende foran huse og bjerge i baggrunden

Benzin Diesel Hybrid

Brændstoftype

THE 3

BMW 3-SERIE TOURING

Benzin Diesel Hybrid

Brændstoftype

BMW 3-serie Touring kombinerer innovation, funktionalitet og sportslig dynamik til perfektion. Som en ægte sportsmand blandt allroundmodellerne vækker den begejstring med sine højeffektive TwinPower Turbo-motorer, perfekt afstemte undervognskomponenter og avancerede assistentsystemer med en køredynamik, der ikke fås bedre i dette segment. Disse suveræne egenskaber kommer til udtryk, selv når bilen holder stille. Med innovative løsninger i kabinen og den intelligente, digitale BMW Personal Assistant kan den løse mange opgaver for dig, hvis du ønsker det – så du får tid til det, der virkelig betyder noget her i livet.

Læs mere

VÆLG DIN BMW 3-SERIE TOURING.

BMW 320i Touring

Benzin.

BMW 320i Touring
  • BMW Laserlight.
  • BMW Live Cockpit Plus.
  • Parkeringssensor, for og bag.

BMW 330e Touring

Plug-in-hybrid.

BMW 330e Touring
  • Opsigtsvækkende elektrisk køreoplevelse.
  • Sportssæder foran.
  • Parking Assistant Plus.

BMW 330e xDrive Touring

Firhjulstrukket plug-in-hybrid.

BMW 330e xDrive Touring
  • Vellydende HiFi højtalersystem.
  • 18" M letmetalfælge med M Sport bremser.
  • Adaptive M undervogn.

DESIGNET I BMW 3-SERIE TOURING.

Atletisk hele vejen igennem: Man lægger mærke til BMW 3-serie Tourings sportsgener ved første øjekast. Det moderne, flade frontdesign fortolker samspillet mellem den karakteristiske dobbeltnyre og forlygterne på ny og fremhæver bilens ekstremt sportslige position på vejen. Definerede linjer og bløde flader danner den velkendte, typiske Touring-silhuet med de kraftige skuldre og formidler ren styrke og aerodynamiske egenskaber ud over det sædvanlige. Denne kombination af elegance og sportslighed kommer også flot til udtryk inde i kabinen i stilsikker kombination med moderne komfort og innovative funktioner.

Læs mere

INNOVATIV FUNKTIONALITET I BMW 3-SERIE TOURING.

Uanset om det gælder en familieferie, en weekendtur eller en indkøbstur – med BMW 3-serie Touring er der garanti for masser af komfort. En lang række innovative opbevarings- og fralægningsmuligheder i kabinen og bagagerummet giver nemlig plads til alt det, som du gerne vil have med. Hvis der skal være plads til omfangsrig bagage, kan bagsædet lægges ned helt automatisk ved at trykke på en knap, så bagagerumspladsen bliver tre gange så stor i løbet af få sekunder. Også tung bagage kan opbevares sikkert takket være de innovative skridsikre skinner i bagagerumsbunden, der automatisk hæves og fastholder bagagen, når bilen begynder at køre. Og takket være den innovative komfortadgang kan bagklappen åbnes og lukkes, uden berøring – du skal blot bevæge foden under bageste kofanger. Dette og meget andet udstyr gør BMW 3-serie Touring til det mest sportslige pladsvidunder i sin klasse.
BMW 3-serie Touring (G21), bagrude med separat åbning

Bagrude med separat åbning.

Bagruden, der kan åbnes separat, er især praktisk, når mindre stykker bagage skal placeres i eller tages ud af bagagerummet – så er det nemlig ikke nødvendigt at åbne hele bagklappen.
BMW 3-serie Touring (G21), BMW-laserlys

BMW laserlys.

Det adaptive BMW-laserlys har i fjernlysfunktion en rækkevidde på op til 530 m, hvilket er næsten dobbelt så langt som almindelige forlygter. Det giver bedre sigtbarhed i mørke og dermed også større sikkerhed. De blå detaljer og "BMW Laser"-logoet inde i forlygterne fremhæver den avancerede teknologi og bilens sporty udtryk yderligere.
BMW 3-serie Touring (G21), Welcome Light Carpet

Welcome Light Carpet.

Welcome Light Carpet projicerer en lysgrafik ud for bilens døre og skaber en stemningsfyldt velkomstatmosfære, allerede når man stiger ind i bilen. Og så sikrer denne lysfunktion også, at det bliver endnu mere komfortabelt og sikkert at stige ud af bilen i mørke.
BMW 3-serie Touring (G21), bagagerumsforøgelse

Bagagerumsforøgelse.

Bagagerumsforøgelsen består af et bagsæderyglæn, der kan deles i forholdet 40:20:40 og giver størst mulig fleksibilitet. Du kan fx have to passagerer på bagsædet og samtidig transportere lange stykker bagage såsom ski- og snowboardtasker. Der er desuden to praktiske kopholdere i midterarmlænet.
BMW 3-serie Touring (G21), opbevaringspakke

Opbevaringspakke.

Opbevaringspakken omfatter et opbevaringsrum i instrumentbrættet i førersiden, net på forsædernes ryglæn og to USB-stik med opladningsfunktion i midterkonsollen bagi. I bagagerummet er der et ekstra opbevaringsnet i højre side til småting samt en bagagerumssele til højre.
BMW 3-serie Touring(G21), Ambient Light

Ambient Light.

Ambient Light med konturbelysning i for- og bagdøre skaber en behagelig og afslappende stemning i kabinen. De seks lysdesign med dæmpefunktion har desuden en dynamisk egenskab med fire brugsfunktioner. Funktionen Welcome Light Carpet sikrer en smagfuld oplysning af området ud for dørene ved ind- og udstigning.

BMW 3-SERIE TOURING PLUG-IN-HYBRIDMODELLERNE.

Oplev BMW 330e og BMW 330e xDrive Touring med innovativ hybrid-drivline.

Det bedste af to verdener Med BMW 3-serie Touring plug-in-hybridmodellerne BMW 330e og BMW 330e xDrive får du bæredygtig mobilitet og effektiv køredynamik. Oplev de mange fordele ved disse innovative BMW hybridmodeller, og få mere at vide om motorprincipperne, køredynamikken, BMW Charging og de praktiske digitale tjenester i BMW ConnectedDrive.
Plug-in-hybrid BMW 3-serie Touring 2021 G21 set fra siden let drejet under opladning med model

Plug-in-hybridteknologien i BMW 3-serie Touring.

To i perfekt samklang: 3-serie Touring plug-in-hybrid-modellerne BMW 330e og BMW 330e xDrive kombinerer den elektriske drivteknologi BMW eDrive med en kraftfuld BMW forbrændingsmotor. Tilsammen leverer de to drivenheder en køreoplevelse, der forbinder højest mulig effektivitet med størst mulig køreglæde – alt efter det valgte køreprogram enten udledningsfrit lokalt og nærmest lydløst eller med et medrivende kraftigt drejningsmoment og reserver nok også til længere strækninger. Samtidig sikrer firehjulstrækket BMW xDrive, der er unikt for plug-in-hybridbiler i dette segment, en optimal dynamik og et optimalt vejgreb for BMW 330e xDrive Touring. Et værdifuldt bidrag til den effektive køreoplevelse kommer fra den såkaldte rekuperation, som omdanner bilens bevægelsesenergi til elektrisk energi ved opbremsning og fører den tilbage til batteriet.
Mere om BMW plug-in-hybrid-drivline
Plug-in-hybrid BMW 3-serie Touring 2021 G21 forfra let drejet kørende på en vej

Køreprogrammer i BMW 3-serie Touring plug-in-hybridmodeller.

På arbejde alene på el og udledningsfrit eller kraftfuldt og dynamisk på weekendtur med en tilstrækkelig rækkevide – BMW 3-serie Touring hybridmodellerne 330e og 330e xDrive giver dig alle muligheder. Få glæde af intelligente køreprogrammer, der sikrer det optimale samspil mellem forbrændings- og elmotor i enhver situation – og oplev fascinationen i en fremtidsorienteret teknologi og en enestående køreoplevelse,
Mere om de intelligente køreprogrammer
Plug-in-hybrid BMW 3-serie Touring 2021 G21 forfra let drejet under ladning foran en bygning

Opladning af BMW 3-serie Touring plug-in-hybridmodeller.

Uanset om det er hjemme eller på farten: BMW Charging tilbyder dig skræddersyede løsninger til opladning af din BMW 3-serie Touring med hybrid-drivline. Ud over det medfølgende standardladekabel (mode 2) til en almindelig stikkontakt giver en BMW wallbox mulighed for en ekstra komfortabel, sikker og hurtig opladning. Ladetiden (0 – 100 %) for BMW 3-serie Touring-modellerne BMW 330e og BMW 330e xDrive er ca. 3,6 timer ved en ladeeffekt på 3,7 kWh (BMW Wallbox, Flexible Fast Charger, offentlige ladestationer) og ca. 6,0 timer ved en ladeeffekt på 2,3 kWh (almindelig stikkontakt).
Mere om BMW Charging
Plug-in-hybrid BMW 3er Touring 2021 G21 navigationssystem nærbillede

Digitale tjenester til BMW 3-serie Touring plug-in-hybridmodeller.

Få det maksimale ud af hver eneste meters kørsel: BMW tilbyder dig innovative, digitale tjenester, der gør hverdagen med din BMW 3-serie Touring 330e eller 330e xDrive endnu lettere og mere komfortabel. BMW Connected Charging viser dig målrettet de nærmeste offentlige ladestationer på din rute og giver dig yderligere detaljerede oplysninger – for eksempel hvilken ladestander der er ledig, hvad det vil koste, og hvor i nærheden du kan udnytte ladetiden optimalt. Med app’en My BMW har du altid det fulde overblik over bilens ladestatus og de seneste ladecyklusser. Du får f.eks. en push-besked, så snart din bil er fuldt opladet. Din daglige mobilitet lettes af yderligere digitale tjenester som BMW Intelligent Personal Assistant eller Smartphone Integration – og giver afslappet køreglæde i din BMW 3-serie Touring med plug-in-hybrid-drivline.
Mere om de digitale tjenester

ASSISTENTSYSTEMER OG CONNECTIVITY I BMW 3-SERIE TOURING.

BMW 3-serie Touring (G21), forsæder og cockpit fra passagersiden

BMW 3-serie Touring har en klar målsætning om at få dig sikkert frem til målet – og om at give dig sportslige køreoplevelser. Desuden giver de intelligente køreassistentsystemer Driving Assistant Professional og Parking Assistant allerede nu mulighed for delvist automatiseret kørsel. Ud over den aktive hastighedsregulering med Stop&Go-funktion inkl. afstands-, fodgænger- og cyklistalarm med bremseaktivering kan du f.eks. også få hjælp af styre- og vognbaneassistenten ved hastigheder op til 210 km/t. Parkeringsassistenten, der selv kan køre ind på og ud fra parkeringspladser, og den automatiske bakassistent baner ligeledes vejen frem mod autonom kørsel. For optimal komfort og maksimal sikkerhed – i alle køresituationer. Derfor er den innovative BMW Intelligent Personal Assistant også altid ved din side. Den lægger mærke til individuelle valg og indstillinger og lærer dig dermed bedre at kende dag for dag. Hvis du ønsker det, styrer den navigations-, entertainment- og office-funktioner, og den kender altid den korteste vej til din foretrukne italienske restaurant. Som en ægte assistent svarer den på dine spørgsmål om bilen, så du på en intuitiv måde bliver fortrolig med din BMW 3-serie Touring og dens mange innovative funktioner og udstyr.

INTUITIV OG FORUDSEENDE.

BMW 3-serie Touring (G21), Driving Assistant Professional

Driving Assistant Professional.

Driving Assistant Professional byder på optimal komfort og sikkerhed i kritiske eller monotone trafiksituationer. Ud over indholdet i Driving Assistant omfatter systemet bl.a. styre- og vejbaneassistent med udvidede funktioner, vognbaneskift- og nødstopassistent samt vognbaneassistent med aktiv sidekollisionsbeskyttelse.
BMW 3-serie Touring (G21), Parking Assistant Plus

Parking Assistant Plus.

Parking Assistant Plus gør det lettere at parkere og manøvrere bilen. Den omfatter bl.a. et Surround-View System med Top View, Panorama View og Remote 3D View samt sideværts parkeringshjælp, nødbremsefunktionen Active Park Distance Control, parkeringsassistent med længde- og tværføring samt bakassistent.
BMW Drive Recorder

BMW Drive Recorder

BMW Drive Recorder gør det muligt at optage en video af bilens omgivelser og at afspille videoen i det centrale kontroldisplay eller på din enhed ved hjælp af USB-eksport. Vigtige oplysninger fra bilen, fx hastighed og GPS-position, lagres synkront med videoen. BMW Drive Recorder har to underfunktioner: Eventrecorder og Crashrecorder.
BMW 3-serie Touring (G21), BMW Live Cockpit Professional

BMW Live Cockpit Professional.

BMW Live Cockpit Professional med navigation har en displaygruppe af høj kvalitet bestående af et berøringsfølsomt højopløseligt 10,25'' stort kontroldisplay og et digitalt 12,3'' stort instrumentdisplay. BMW Operating System 7 kan bl.a. betjenes ved hjælp af iDrive Touch Controlleren.
Remote Software Upgrade

Remote Software Upgrade.

Skal din BMW være up to date og udstyret med den nyeste software? Med Remote Software Upgrade er din BMW altid helt up to date. Opgraderingerne installeres "over the air", som du kender det fra din smartphone. Dermed kan også andre funktioner i bilen aktiveres.
BMW Maps

BMW Maps.

Under planlægning og forberedelse, under kørslen og endda ved parkering: BMW Maps garanterer dig en fantastisk navigationsoplevelse. Gør din rejse endnu mere komfortabel og personlig – takket være en intuitiv betjening og en navigation, der er afstemt perfekt til føreren.

KØREDYNAMIK

BMW 3-serie Touring (G21) dravitgrå set forfra let drejet kørende i landlige omgivelser

Suveræn kraftudfoldelse.

Allerede i front, inden det går løs: BMW 3-serie Touring ligger nummer et i sin klasse, når det gælder performance og køredynamik. Det sikrer de kraftige BMW TwinPower Turbo-motorer, der giver maksimal køreglæde allerede i det lave omdrejningsområde takket være deres hurtige reaktion. Du har altid mulighed for at vælge, hvor sportsligt det må være: Med Driving Experience Control kan den adaptive M undervogn og Steptronic-sportsgearkassen indstilles individuelt fra en komfortabel, glidende kørestil til en udpræget sportslig kørestil. I baggrunden giver M sportsdifferentialet (ekstraudstyr) sammen med det variable sportsstyretøj optimale vejegenskaber og særdeles dynamiske køreegenskaber.

KØREDYNAMIKKEN I BMW 3-SERIE TOURING.

BMW 3-serie Touring (G21), adaptiv M undervogn

ADAPTIV M UNDERVOGN.

Den adaptive M undervogn, der er sænket 10 mm, tilpasses konstant vejens tilstand og køresituationen via en elektronisk styring. Fra førerpladsen kan du via Driving Experience Control afstemme undervognskarakteristikken med den foretrukne kørestil lige fra komfortabel til meget sportslig med udpræget høj køredynamik.
BMW 3-serie Touring (G21), M sportsbremser

M SPORTSBREMSER.

M sportsbremserne med skivebremser med firestemplede bremsecalipre foran og skivebremser med étstemplede, flydende bremsecalipre bag i blå farve og med M logo har meget store bremseskiver og giver dermed også en meget høj bremseeffekt.
BMW 3-serie Touring (G21), variabelt sportsstyretøj

VARIABELT SPORTSSTYRETØJ.

Det variable sportsstyretøj med Servotronic sikrer direkte og smidig styrerespons samt et mere letgående styretøj. Det reagerer med variable udvekslinger på forskellige styreudslag. På denne måde optimeres køreegenskaberne ved dynamisk kørsel samtidig med, at den nødvendige kraft på rattet minimeres ved parkering og svingning.
BMW 3-serie Touring (G21), Steptronic-sportsgearkasse

STEPTRONIC-SPORTSGEARKASSE.

8-trins Steptronic-sportsgearkassen giver mulighed for yderst sportslige gearskift. Både automatisk og manuelt ved hjælp af gearvælgeren eller skiftetangenter – med henblik på en komfortabel, glidende kørestil eller en meget dynamisk kørestil. I SPORT-funktionen med gearvælgeren i venstre gearkanal S/M er gearskiftene konfigureret til maksimale præstationer.

BMW 3-SERIE TOURING-MODELLERNE.

Advantage

Advantage lever helt klart op til sit navn – og giver sin ejer konkrete fordele. Det kommer blandt andet til udtryk i kabinen med masser af funktionelt udstyr, der øger komforten og sikkerheden.
BMW 3-serie Touring (G21), model Advantage

Sport Line

Sport Line giver bilen en endnu mere dynamisk fremtræden. Markante detaljer i sort højglans ude og inde giver bilen et ekstra sportsligt udtryk. Sportsforsæder i sort stof-/Sensatec-kombination giver maksimal komfort og støtte. Indholdet fra Advantage og Ambient Light runder udstyrslisten af.
BMW 3-serie Touring (G21), Model Sport Line

Model Luxury Line

Luxury Line viser bilen fra dens mest elegante side. Eksklusive designelementer i højglanskrom giver bilen et raffineret visuelt udtryk. Og det fortsætter i kabinen. Her fuldender det eksklusive læderindtræk og de elegante lister det luksuriøse udtryk.
BMW 3-serie Touring (G21), Model Luxury Line

M Sport

M Sport giver bilen et endnu mere sporty udtryk. Ud over et opgraderet design udvendigt og indvendigt med talrige detaljer byder M Sport også på endnu større køreglæde. Således optimerer M sportsundervognen og M aerodynamikpakken de køredynamiske egenskaber markant.
BMW 3-serie Touring (G21), Model M Sport
  • Advantage
  • Sport Line
  • Model Luxury Line
  • M Sport

TEKNISKE DATA FOR BMW 3-SERIE TOURING.

BMW 330i Touring

Ydelse i kW (hk) ved 1/min:

 190 (258)/5000– 6500

Acceleration fra 0 til 100 km/t i sek.:

6

Brændstofforbrug, blandet kørsel, i l/100 km:

6,8 - 7,3

CO₂-udledning, blandet kørsel, i g/km:

155 - 166

SERVICES TIL BMW 3-SERIE TOURING

På farten helt uden bekymringer.

BMW Service Inclusive

BMW Service Inclusive.

#whateverhappens: Komplet ubekymret elektrisk kørsel: Denne pakke tilbyder dig 100 % gennemsigtighed og bekvemme planlægningsmuligheder. Du vælger selv perioden på 4 eller 6 år – eller 3 år som leasingkunde. Serviceydelserne:
  • Biltjek Service
  • Mikrofilter Service
  • Bremsevæske Service
Få mere at vide om BMW Service Inclusive
BMW Teleservices

BMW Teleservices.

Med de innovative teleservices fra BMW ConnectedDrive holder din BMW hovedet koldt: Ved behov for service eller i tilfælde af en fejl sørger systemet for at forsyne din foretrukne BMW Service Partner med alle relevante oplysninger om bilen. Han vil så efterfølgende kontakte dig, så I kan aftale en tid. På den måde kan du sætte din lid til hurtig og ukompliceret service og behøver ikke selv at tænke på alt. Eneste forudsætning: Du har registreret din bil online i BMW ConnectedDrive Portal og valgt en Service Partner. Oplev nu og her, hvordan BMW Teleservices gør dit liv mere komfortabelt.
Få mere at vide om BMW Teleservices
BMW vejhjælp og nødhjælp

BMW vejhjælp og nødhjælp.

Den gratis assistanceservice BMW vejhjælp og nødhjælp er til rådighed for alle førere af en BMW døgnet rundt – 365 dage om året. Et opkald – og vores kompetente eksperter vil bistå dig – pr. telefon eller på stedet ved behov.
Få mere at vide om BMW vejhjælp og nødhjælp