Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
HJERTEBLOD I PERFEKT BALANCE.
BMW M6 Gran Coupé: Køredynamik og effektivitet.
Filosofien bag BMW M GmbH kommer til fri udfoldelse i BMW M6 Gran Coupé. Den ideelle vægtfordeling, den overførte teknologi fra motorsporten og den intelligente anvendelse af letvægtsmateriale garanterer suveræn dynamik. Det lette kulfibertag påvirker således ikke kun effektiviteten, men bidrager også til at give bilen et lavere tyngdepunkt, som sikrer endnu mere køredynamik. Forudsætningerne for sportslig køreglæde i topklassen er således til stede – i luksuriøse omgivelser uden sidestykke.
Filosofien bag BMW M GmbH kommer til fri udfoldelse i BMW M6 Gran Coupé. Den ideelle vægtfordeling, den overførte teknologi fra motorsporten og den intelligente anvendelse af letvægtsmateriale garanterer suveræn dynamik. Det lette kulfibertag påvirker således ikke kun effektiviteten, men bidrager også til at give bilen et lavere tyngdepunkt, som sikrer endnu mere køredynamik. Forudsætningerne for sportslig køreglæde i topklassen er således til stede – i luksuriøse omgivelser uden sidestykke.
7-TRINS M DOBBELTKOBLINGSGEARKASSE MED DRIVELOGIC.
M dobbeltkoblingsgearkassen med Drivelogic er en innovativ dobbeltkoblingsgearkasse, der er udviklet specielt til BMW M højomdrejningsmotorerne. Systemet råder over traktionsoptimeret gearautomatik, Launch Control, Low Speed Assistance samt en automatisk start/stop-funktion. Gearskiftet sker enten fuldautomatisk eller manuelt via gearskiftekontakterne på M læderrattet eller med gearvælgeren i midterkonsollen.
M dobbeltkoblingsgearkassen sikrer ekstremt hurtige gearskift helt uden afbrydelser i trækkraften. To gearaksler med hver deres kobling leder motorkraften videre til hjulene helt uden afbrydelser i trækkraften ved hjælp af overlappende koblinger. Gearskiftestrategien bliver optimeret ved hjælp af data fra navigationssystemet, så M dobbeltkoblingsgearkassen fx proaktivt skifter ned, når der er sving forude. Med funktionen Launch Control er du sikret optimal acceleration fra en stående start og således en ekstremt dynamisk køreoplevelse. Gearskift uden at løfte foden fra speederen, uden koblingspedal, men med uafbrudt kraftoverførsel.
Drivelogic giver dig tre gearprogrammer at vælge imellem, både ved gearautomatik (D-funktion) og ved manuelle gearskift (S-funktion) – lige fra ekstremt sportslig til komfortabel eller forbrugsoptimeret.
M COMPETITION PACKAGE.
Uforfalsket motorsportsfeel: M Competition-pakken leverer højere motorydelse, et mere direkte styretøj samt en specialkonfigureret undervogn, som gør det muligt for BMW M6 at sende endnu mere performance ned på asfalten.
Ydelsen fra den 8-cylindrede M TwinPower Turbo-benzinmotor er øget fra 575 hk (412 kW) til 600 hk (441 kW). Dette performanceboost er opnået ved at skrue op for turbotrykket i det høje omdrejningsområde. M sportsudstødningen leverer en ekstremt kraftfuld og karakteristisk motorlyd med gåsehudsgaranti. På racerbanen og i hverdagen sikrer den specialudviklede undervogn og de ekstremt sportslige styreegenskaber, at bilen lystrer dit mindste vink med knivskarp præcision. De eksklusive 20-tommer M dobbeltegerfælge 601 M i tofarvet look med forskellige dækstørrelser for og bag er ekstremt imponerende, ikke mindst i samspil med de dobbelte mørkforkromede afgangsrør på M sportsudstødningen.
AKTIVT M DIFFERENTIALE.
Det aktive M differentiale med variabel momentfordeling optimerer vejgrebet og kørestabiliteten ved dynamiske retningsskift og acceleration ud af svinget, ved høj hastighed i sving samt på forskellige vejunderlag, endda på sne, grus og is. Selv ved ekstreme tværaccelerationer er differentialet garant for præcise køreegenskaber. Den permanente, trinløse differentialespærre sikrer mere harmoniske køreegenskaber og gør det således lettere at kontrollere bilen i ekstreme situationer.
Traktionsoptimeringen sker via en elektronisk styret lamelspærre, som reducerer forskellene i omdrejningshastighed mellem baghjulene. Systemet, der har rødder i motorsporten, er via en elektronisk styreenhed koblet sammen med Dynamic Stability Control (DSC) og kan således proaktivt dosere spærremomentet trinløst mellem 0 og 100 % afhængigt af forholdene, hvorved selv ganske små forskelle i drejningsmoment mellem de drivende hjul kan neutraliseres – uden at dette medfører en tendens til understyring. På denne måde sikrer det aktive M differentiale et optimalt vejgreb samt præcis sporing og perfekte køreegenskaber, idet motorens trækkraft konverteres til fremdrift nærmest helt tabsfrit.
KULFIBER-KERAMISK M BREMSEANLÆG.
Det kulfiber-keramiske M bremseanlæg* er resultatet af en teknologioverførsel fra motorsportsindustrien. Anvendelsen af et innovative kulfiber-keramisk materialekompound sikrer endnu mere direkte bremsekraft og forbedret fadingstabilitet. Materialet er endvidere rustfrit, ekstremt slidstærkt, meget varmebestandigt og med til at sænke bilens totalvægt. Letvægtskonstruktionen reducerer den roterende og ikke-affjedrede masse, forbedrer accelerationen, responsen og de generelle køreegenskaber og forbedrer samtidig køredynamikken, vejgrebet, affjedringskomforten og brændstofforbruget.
De ekstra store bremseskiver (410 mm på forakslen, 396 mm på bagakslen) samt faste kalibre med seks stempler på forakslen og flydende monostempelkalibre på bagakslen gør det kulfiber-keramiske M bremseanlæg klar til racerbanen takket være den enorme varmebestandighed ved krævende og langvarig anvendelse. De perforerede og ventilerede bremseskiver sikrer samtidig suveræn varmebortledning. Det kulfiber-keramiske M bremseanlæg kendes let på de guldfarvede kalibre med klassisk M logo.
*Afhængigt af driftsforholdene og brugsmønsteret kan der forekomme driftsstøj fra bremserne, lige inden bilen holder helt stille, særligt ved våde vejforhold. Dette skyldes egenskaberne hos de anvendte materialer. Påvirkningen fra fugt og vejsalt kan medføre, at anlæggets bremseevne reduceres til at være på højde med et traditionelt bremseanlæg. Dette kan kortvarigt opleves som en reduceret bremseevne, som kan modvirkes ved at træde kraftigere på bremsepedalen, hvis dette er påkrævet.
MOTORSPORTSKARAKTER.
Når en bil får verdens stærkeste bogstav i modelbetegnelsen, leverer den beviset på sit motorsports-DNA fra første til sidste kørte meter. Med teknologier som Launch Control og den ekstremt præcise undervogn, som kan trimmes fra Komfort til Sport Plus alt efter dit kørehumør, er BMW M6 Gran Coupé det direkte link mellem promenadekørsel og pitlane.
Launch Control
Launch Control giver dig mulighed for at opleve maksimal acceleration, når motoren er driftsvarm. Først deaktiverer du DSC-systemet med et langt tryk på DSC-tasten og vælger derefter Launch Control-funktionen. Du vælger det sekventielle gearprogram 3, træder på bremsen og træder speederen helt i bund til kickdown. Så snart startflaget lyser i instrumentgruppen, og speederen holdes i bund, sender systemet automatisk motoren op på de optimale startomdrejninger. Så slipper du bremsen, mens speederen holdes i bund, hvorefter bilen accelererer med maksimal kraft, indtil du igen slipper speederen. M dobbeltkoblingsgearkassen vælger gearskiftepunkterne, så der altid skiftes til næste gear ved det optimale omdrejningstal for at kunne fortsætte den kraftfulde acceleration. Denne funktion er yderst populær hos kørere med masser af benzin i blodet.
Electronic Damper Control
Med Electronic Damper Control (EDC) kan du tilpasse støddæmpernes vandring til kørselsforholdene – enten fuldautomatisk eller via en række indstillinger. Alle karrosseribevægelser, der påvirker køreegenskaberne, bliver opfanget af sensorer. EDC analyserer disse data og sender signaler videre til støddæmperne, som ved hjælp af magnetventiler trinløst tilpasser dæmperkraften til de skiftende vej-, vægt- og kørselsforhold. På denne måde reduceres bremsedyk eller karrosseribevægelser som følge af fx ujævnheder i vejen, hurtige sving eller kraftig acceleration markant. Resultatet er større sikkerhed, fx i kraft af kortere bremselængder, og endnu bedre kørekomfort.
Dynamic Stability Control
Et andet highlight i BMW M6 Gran Coupé er Dynamic Stability Control-systemet (DSC). Systemet er optimeret i forhold til tidligere versioner af sikkerhedselektronikken og sikrer nu endnu større køredynamik. Det omfatter nu også ekstra funktioner til større aktiv sikkerhed (bremseberedskab, tørbremsning, fadingfunktion) og endnu højere komfort (igangsætningsassistent, parkeringsbremse med Auto Hold).
Dynamic Stability Control giver dig mulighed for at vælge mellem tre programmer: DSC on, MDM (M Dynamic Mode), DSC off. Mens DSC-systemet målrettet modvirker over- og understyring ved hjælp af bremseindgreb, tillader MDM mere hjulspin og giver dig således mulighed for kontrollerede udskridninger. Her har du mulighed for at boltre dig frit op til en bestemt grænse, hvorefter sikkerhedsfunktionerne griber ind. Med DSC-systemet slået helt fra (DSC off) har du frie hænder til at udforske bilens grænser på racerbanen og til at powerdrifte gennem svingene ved hjælp af speederen.M Servotronic
Med M Servotronic er servostyringen altid perfekt doseret. Teknologien tilpasser mængden af servohjælp til hastigheden og sikrer, at styreresponsen er direkte og præcis ved høj fart. Systemet sikrer samtidig høj styrekomfort ved at minimere de kræfter, der behøves for at dreje rattet ved parkering, manøvrering og kørsel på snævre og snoede veje.
En styreenhed anvender elektronisk hastighedsmåling til at dosere den rigtige mængde servohjælp i situationen. Mængden af servohjælp ved den hydrauliske servostyring doseres altid optimalt og præcist afstemt til forholdene.
Det betyder, at det kræver færre kræfter at betjene styretøjet ved lave hastigheder, hvilket især letter manøvreringen af bilen. Efterhånden som hastigheden stiger, aftager mængden af hjælp fra servostyringen, så du oplever mere direkte kontakt med vejen og dermed forbedret retningsstabilitet. M Servotronic er kalibreret specielt til M modellerne, og du har valget mellem tre forskellige setup via en trykknap. Kombineret med Competition-pakken leverer M Servotronic endnu mere direkte køreoplevelser.
M DRIVER'S PACKAGE.
M Driver's Package øger tophastigheden fra standardmodellens 250 km/t til 305 km/t. Du kan bestille M Driver's Package ved købet af en ny bil eller tilkøbe pakken efterfølgende. Alle øvrige tekniske data er uændrede efter installationen. Pakken indeholder også en adgangsbillet til et BMW M Intensive Training-kursus som en del af BMW Driving Experience. Ved køb af mere end en M Driver's Package kan Driving Experience-kørekurset skiftes ud med et andet kursus mod betaling af differencen.
M DRIVE.
M Drive giver dig mulighed for at indstille personlige køreprofiler lige fra komfortabel cruising til et sportsligt og direkte setup til racerbanen. Et kort tryk på en af M Drive-tasterne på multifunktionsrattet aktiverer en af de to gemte køreprofiler med den tilhørende konfiguration af bilens setup. Konfigurationerne kan du indstille via iDrive-menuen.
M køredynamiktasterne til konfiguration af motor- og undervognsfunktionerne er anbragt på midterkonsollen rundt om gearvælgeren. Her kan du vælge DSC-program, ydelseskarakteristik for motoren, parametre for Dynamic Damper Control, karakteristik for M Servotronic og skifteprogram for M dobbeltkoblingsgearkassen. På denne måde kan du trimme bilens setup helt individuelt. Du gemmer konfigurationen med et langt tryk på en af M Drive-tasterne på multifunktionsrattet.
BMW EFFICIENT DYNAMICS-TEKNOLOGIER.
Hvad enten målet er maksimal ydelse eller minimalt forbrug, så drejer det sig hos BMW i sidste ende altid om ren køreglæde. BMW EfficientDynamics er navnet på den strategi fra BMW, som sigter mod at reducere forbruget af brændstof og mængden af udledning, samtidig med at køredynamikken og køreglæden maksimeres. Der er tale om teknologier, som omfatter motor og drivlinje, energistyring og bilkonceptet som helhed med afsæt i BMW EfficientLightweight-konstruktionsprincippet – og de er standard i alle nye BMW modeller.
BMW EfficientDynamics
Automatisk start/stop-funktion
Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Ved lysregulerede kryds og i stop-and-go-trafik udnytter den automatiske start/stop-funktion det givne sparepotentiale og standser motoren, så snart gearkassen er sat i ”N”, og bilen er bremset helt ned.
En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart du igen slipper bremsen, starter motoren øjeblikkeligt.
Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreenhed starter motoren, mens bilen holder stille, hvis bilen fx ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.Genvinding af bremseenergi
Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.