Udskiftning af bilbatteri på BMW Serviceværksted

BILBATTERIER – 54 SVAR PÅ ALMINDELIGE SPØRGSMÅL.

Bilbatterier – 54 svar på almindelige spørgsmål.

GUIDE OM BILBATTERIER TIL DIG MED ELLER UDEN BMW.

Hvis bilbatteriet er dårligt, kan din bil nægte at starte. Der er meget, man kan have behov for at vide om et bilbatteri. Hvordan fungerer det f.eks. med opladning, og hvordan mærker man, hvornår det er på tide at udskifte? På denne side svarer vi på ofte stillede spørgsmål om bilbatterier. Vælg mellem spørgsmål om:

Læs mere

Hvad behøver jeg for at skifte bilbatteri selv?

Hvis du kører i en moderne bil, har du brug for hjælp fra et serviceværksted til at skifte bilbatteriet. Det skyldes, at du ikke må afbryde strømmen, da det påvirker vigtige komponenter i bilen. Hvis strømmen afbrydes, skal systemet diagnosticeres og genoprettes på et serviceværksted. I ældre biler sidder batteriet i motorrummet (under motorhjelmen) og kan skiftes af ejeren selv. Du skal da have egnet værktøj for at kunne frigøre det gamle batteri og sætte det nye fast.

Læs mere

Hvad er godt at vide ved udskiftning af bilbatteri?

For det første er et bilbatteri ret tungt. Det er også godt at vide, at hvis du afbryder strømmen, så "slukkes" alt i bilen. Du skal også finde ud af, hvor batteriet er placeret, og om du selv kan komme til det uden hjælp. Nogle batterier indeholder batterisyre, som er ætsende. Sådanne batterier kan begynde at lække, især når de er gamle. Vær påpasselig med at undgå at få batterisyre på huden, i øjnene og på tøjet. Batterisyre eller elektrolyt er en blanding af svovlsyre og vand, der kan ødelægge tøj og ætse huden.

Læs mere

Hvordan skifter jeg et bilbatteri uden at afbryde strømmen?

Det kan lade sig gøre, men er meget kompliceret, især i moderne biler. Generelt gælder det, at hvis batteriet fjernes, så afbrydes strømmen. Kontakt et serviceværksted for at få mere at vide om, hvordan batteriet fungerer på netop din bil.

Læs mere

Hvor meget koster det at få hjælp til at skifte bilbatteri hos BMW?

Det afhænger af flere forskellige forhold, bl.a. hvilken bilmodel du har, og hvor gammel bilen er. Kontakt et serviceværksted for at få en nøjagtig pris for batteriskift på din BMW.

Læs mere

Hvad er symptomerne på et dårligt bilbatteri?

Det tydeligste tegn på et dårligt bilbatteri er, at bilen ikke er i stand til at starte. Du mærker også, at batteriet er dårligt, hvis du skal oplade det igen, kort efter at du har opladet batteriet. Et andet symptom er, at batteriet ikke oplades helt, når du bruger en batterioplader.

Kører du kun korte strækninger, f.eks. i en storby, kan batteriet aflades, selvom det ikke er dårligt. Det skyldes, at batteriet ikke når at blive ladet op i løbet af den korte tid, du kører hver gang. I de tilfælde er løsningen at vedligeholdelseslade batteriet med jævne mellemrum.

Læs mere

Hvornår bør jeg udskifte et dårligt bilbatteri?

Hvis batteriet aflades ofte, bør du udskifte det. Ellers risikerer du at komme til at holde på vejen med en bil, der ikke starter. Med et dårligt batteri kan du ikke være sikker på at nå frem i tide til det, du har planlagt at nå.

Læs mere

Hvad koster det at udskifte et dårligt bilbatteri?

Prisen afgøres af, hvilken bil du har, og hvilken type batteri du har. Ønsker du f.eks. et batteri med højere amperetal, så bliver det dyrere. Værkstedets arbejdstid har også betydning. Kontakt et serviceværksted for at få en nøjagtig pris for batteriskift på netop din bil.

Læs mere

Mit bilbatteri bliver ikke opladet; hvad er der galt?

Hvis batteriet ikke oplades under kørslen, er batteriet enten dødt, eller det kan være, at generatoren ikke lader. Hvis batteriet aflades umiddelbart efter opladning eller installation af et nyt batteri, kan det skyldes en defekt generator. Det kan også være en kabelafbrydelse eller en tilslutning, der ikke sidder korrekt.

Læs mere

Mit bilbatteri bliver ikke ladet helt op; hvad er der galt?

Hvis batteriet ikke bliver ladet helt op, når du bruger en batterioplader, er batteriet dårligt. På opladeren er der normalt en indikator, der viser, hvor meget batteriet er blevet opladet. Hvis indikatorlampen lyser gult, er batteriet dårligt; hvis det lyser rødt, er batteriet helt færdigt. Så skal du udskifte batteriet.

Læs mere

Hvad medfører et kortsluttet bilbatteri?

Det resulterer i, at batteriet er dødt og ikke kan oplades. En kortslutning kan opstå, hvis du tilslutter batteriets poler forkert i forbindelse med opladning. Hvis du tilslutter batteriet korrekt, undgår du kortslutning. Hvis du har en bil med bilbatteriet i motorrummet (under motorhjelmen), skal du sørge for, at det rødmarkerede kabel tilsluttes batteriets pluspol, og det sortmærkede kabel tilsluttes minuspolen.

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis bilbatteriet er blevet kortsluttet?

Hvis bilbatteriet er blevet kortsluttet, skal du erstatte det med et nyt batteri. Dette kan gøres på to forskellige måder:

 

  • Du kan selv købe et nyt batteri, men vær opmærksom på, at det er tungt at bære.
  • Du kan få din bil bugseret til et værksted, så de kan hjælpe dig med at skifte batteri.

Du, der kører en BMW, bør skifte til et BMW Originalt bilbatteri. Som BMW ejer er også vejhjælp inkluderet i 10 år. Så kan du blive bugseret til et serviceværksted for at få skiftet bilbatteriet.

Læs mere

Hvor ofte skifter man bilbatteri?

Den normale levetid for et godt vedligeholdt bilbatteri er 5-8 år. Du skal muligvis skifte oftere, hvis du "misrøgter" batteriet. Misrøgt kan være at oplade batteriet ofte, men kun lidt ad gangen. Eller at batteriet bliver dybdeafladet (kørt i bund). Hvor ofte du må skifte batteri, kan også variere, alt efter om du har et nyere forseglet batteri eller et væskefyldt blysyrebatteri, som er den mest almindelige batteritype på markedet.

Læs mere

Hvordan ved jeg, hvornår det er tid til at udskifte mit batteri?

Det mærker du, når bilen får sværere ved at starte eller til sidst slet ikke starter. Hvis du oplader batteriet, men det stadig ikke virker, så er batteriet færdigt. Hvis bilen er svær at starte, når det er sommer og varmt, er det sandsynligt, at batteriet skal skiftes for at kunne fungere optimalt, når det er vinter og koldt. Så længe bilen starter, som den skal, er det endnu ikke tid til at skifte batteri.

Læs mere

Hvad kræves for at oplade et bilbatteri (12 volt) indendørs?

Når du oplader batteriet indendørs, skal du være i et godt ventileret område, såsom en garage eller et lagerrum. Til opladningen skal du have adgang til en stikkontakt (220 volt) og en batterioplader. Batteriopladere kan købes på alle serviceværksteder og fås med flere forskellige funktioner. Hvilken oplader du skal bruge, afhænger af hvad du ønsker, at opladeren skal kunne yde. F.eks. er der funktioner, der analyserer batteriets helbredstilstand eller gør det muligt at nulstille bilbatteriets kapacitet, hvilket forbedrer batteriets levetid og funktion. 

Læs mere

Hvilke risici er der ved at oplade bilbatterier indendørs?

Du skal undgå at tage batteriet ud og oplade det i hjemmet. Der er nemlig risici ved at håndtere bilbatterier. Et eksempel er lækage af batterisyre og batteridampe, som er ætsende og kan være sundhedsskadelige. Der er også risiko for at komme i klemme, når du skal løfte det tunge batteri ud.

Læs mere

Bliver et bilbatteri fuldt opladet natten over?

Det afhænger af, hvor stort dit batteri er (antal amperetimer), hvor stort behovet er for at oplade batteriet, batteriets tilstand og hvilken batterioplader du bruger. Normalt vil et batteri kunne nå at blive fuldt opladet natten over.

Læs mere

Kan batteriet blive beskadiget ved at blive opladet for længe natten over?

Med moderne batteriopladere kan batteriet ikke tage skade af at blive opladet længe. Moderne opladere skifter til vedligeholdelsesopladning, en standby-tilstand, når batteriet er fuldt opladet. Hvis batteriet mister en smule opladning i løbet af natten, slås batteriopladeren til igen og lader helt op. Ældre opladere fortsætter derimod med at lade, selv når batteriet er fuldt opladet. Så er der risiko for, at batteriet tager skade, hvis du oplader længe.

Læs mere

Hvad kræves for at oplade et bilbatteri udendørs?

Du skal bruge en batterioplader og have adgang til en stikkontakt (220 volt). Sørg for at have en batterioplader, der er godkendt til udendørs brug (klassificering IP65 og IP44), og at kablet kan nå fra stikkontakten til bilen. Ellers skal du supplere med et forlængerkabel godkendt til udendørs brug (IP44). Du kan købe batteriopladere hos alle serviceværksteder.

Læs mere

Hvilke risici er der ved at oplade bilbatterier udendørs?

Når du bruger en bilbatterioplader udendørs, skal opladeren være godkendt til udendørs brug, klassificeret IP65 og IP44. Ellers er der risiko for, at batteriopladeren går i stykker. Hvis du bruger et forlængerkabel, der ikke er beregnet til udendørs brug, er der risiko for, at FI-afbryderen udløses på grund af fugten. Hvis du oplader batteriet og ikke holder batteriopladeren under opsyn, er der altid risiko for tyveri.

Læs mere

Hvad skal jeg vide, før jeg frakobler et bilbatteri?

På moderne biler er det nødvendigt, at et serviceværksted hjælper med at frakoble bilbatteriet. Ellers kan vigtige komponenter i bilen blive påvirket, når strømmen afbrydes. Har du en ældre bil med batteriet i motorrummet, skal du tænke på først at frakoble den rigtige pol. Det er også godt at have arbejdshandsker på for at undgå snavs og farlige stoffer på hænderne.

Læs mere

Skal jeg frakoble plus eller minus først på bilbatteriet?

Når du frakobler batteriet, er det vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge for at undgå risikoen for kortslutning:

 

  1. Frakobl først det sorte kabel, der fører til batteriets minuspol.
  2. Fjern derefter det røde kabel fra batteriets pluspol.

Hvis det røde kabel (plus) fjernes først, er der risiko for kortslutning, f.eks. hvis et værktøj af metal kommer til at røre ved metal på bilens karosseri.

Når du sætter batteriet i, skal du gøre det i omvendt rækkefølge:

 

  1. Tilslut først det røde kabel til pluspolen.
  2. Derefter tilslutter du det sorte kabel til minuspolen.

Undtagelsesvis kan kablet til pluspolen være sort i stedet for rødt. Derfor bør du altid se på batteriet, hvilket kabel der skal tilsluttes plus, og hvilket der skal tilsluttes minus.

Læs mere

Hvad sker der, hvis jeg tilslutter den forkerte pol først?

Hvis det røde pluskabel kommer i kontakt med metal i karosseriet, kan det begynde at gnistre. Du kan få et lettere stød og brænde fingrene. En eventuel kortslutning risikerer også at beskadige de elektriske komponenter, styreanordningerne, i bilen.

 

Dette gælder for almindelige standard 12-volt-bilbatterier, men ikke batterier i hybridbiler eller fuldt elektriske biler. Ved spørgsmål om batterier i hybrid- eller elbiler skal du altid rådføre dig med et serviceværksted.

Læs mere

Hvad koster det at udskifte et bilbatteri?

Udskiftning af bilbatteri kan variere i pris. Faktorer, der påvirker prisen, er:

 

  • Batteritype: væskefyldt blysyrebatteri, AGM-batteri, lithiumbatteri m.m.
  • Batteriets størrelse (amperetal)
  • Producent af batteriet/varemærke
  • Om du selv kan foretage udskiftningen eller har brug for hjælp fra et værksted
  • Om du benytter et autoriseret eller uafhængigt serviceværksted
Læs mere

Hvad koster det at udskifte et bilbatteri hos BMW?

Prisen for at skifte bilbatteri hos BMW afhænger af, hvilket batteri og hvilken bilmodel du har. Der findes en anbefalet cirkapris (listepris), men hver forhandler eller serviceværksted har ret til at kræve både mindre og mere end den anbefalede cirkapris. For at få en aktuel pris for at udskifte bilbatteriet på netop din BMW skal du kontakte eller opsøge en autoriseret BMW forhandler eller serviceværksted.

Læs mere

Hvad koster et bilbatteri?

Prisen på et bilbatteri kan variere. Der findes mange billige bilbatterier, som kan fungere til flere forskellige bilmodeller. Ulempen ved sådanne batterier er, at de ikke er tilpassede til netop din bils behov. Et batteri, der er tilpasset din bilmodel, kan være lidt dyrere – men passer helt sikkert til din bils funktioner.

 

Prisen påvirkes af:

  • Batteritype: væskefyldt blysyrebatteri, AGM-batteri, lithiumbatteri m.m.
  • Batteriets størrelse (amperetal)
  • Producent af batteriet/varemærke
Læs mere

Hvad koster et bilbatteri fra BMW?

Prisen på bilbatterier fra BMW varierer fra knap 700 kr. til op imod 2.000-3.500 kr. Fordelene ved et bilbatteri fra BMW er, at batteriet er tilpasset netop din bilmodel og dens funktioner.

Læs mere

Hvorfor bliver et bilbatteri dårligere i kulde?

Kulde er bilbatteriets værste fjende. Modtageligheden for opladning bliver dårligere, jo koldere det er, og batteriets kapacitet falder også med faldende temperatur. Bilen kan være mere træg at starte i koldt vejr, fordi batteriet ikke har den effekt, der kræves.

Læs mere

Kan jeg oplade batteriet i minusgrader?

Ja, det er muligt at oplade batteriet i minusgrader. Men hvis det er nødvendigt at oplade bilbatteriet i minusgrader, kan det tyde på, at batteriet er dårligt. Hvis du kører korte ture, når batteriet ikke at blive ladet op af generatoren under kørslen. Så bør du sørge for, at batteriet indimellem oplades ved hjælp af en oplader. Hvis det er nødvendigt at oplade batteriet i minusgrader, selv når du kører lange strækninger, så tyder det på, at batteriet er dårligt, eller at bilen har en dårlig generator.

Læs mere

Kan jeg umiddelbart oplade et frosset bilbatteri?

Nej. Hvis du har et væskefyldt blysyrebatteri, der er frosset, er det dødt og skal udskiftes. Batterisyren i væsken er nødvendig for at opretholde spændingen i batteriet. Væsken i batteriet udvider sig, når det fryser, og beklædningen på batteriet kan da revne.

 

AGM-batterier og lithiumbatterier indeholder derimod ingen væske og fryser dermed ikke.

Læs mere

Hvordan gør jeg for at oplade mit bilbatteri?

Du skal have adgang til en stikkontakt (220 volt), en batterioplader og eventuelt et forlængerkabel. For at oplade batteriet skal du sætte batteriopladerens klemmer på bilbatteriets poler i den rækkefølge, der gælder for din bil. Du skal læse i bilens instruktionsbog, hvordan du tilslutter batteriopladeren og oplader batteriet.

Læs mere

Kan jeg oplade et monteret bilbatteri uden at frakoble det?

Ja. Du behøver ikke at frakoble batteriet for at oplade det. Ved opladning tilslutter du batteriopladeren til det monterede batteri. På nyere biler kan det dog være svært at få adgang til batteriet, da det ikke sidder i motorrummet.

Læs mere

Hvordan måler jeg bilbatteriet med et multimeter?

Du forbinder multimeterets plus og minus med bilbatteriets poler. Et multimeter er en batterimåler, der kan måle f.eks. spænding, modstand og styrke i batteriet. Et fuldt opladet batteri har en spænding på ca. 12,7 volt. Hvis batteriet har en spænding under 12,4 volt, skal det oplades. Hvis batteriet har en spænding på 12 volt eller mindre, er det afladet.

Læs mere

Hvilken oplader passer til mit bilbatteri?

Der findes opladere i flere forskellige prisklasser. Hvilken oplader du skal bruge, afhænger af, hvilken type batteri du har i din bil: om det er et væskefyldt blysyrebatteri, et AGM-batteri eller et lithiumbatteri. Væskefyldt eller AGM er langt mest almindeligt. Til de batterier er der CTEK-opladere, der passer til de allerfleste biler. CTEK's smarte oplader har mange indbyggede funktioner, der forlænger batteriets levetid. Nogle har endda en særlig rekonditioneringsfunktion, der modvirker sulfatering inden i batteriet – hvilket kan genoplive et ellers gammelt og træt batteri. Du behøver ikke at bekymre dig om at tilslutte opladeren forkert – det eneste, der sker, er at opladeren ikke begynder at oplade. CTEK kan købes i velassorterede servicebutikker og også hos BMW.

Læs mere

Hvor længe er det nødvendigt at køre for at lade bilbatteriet helt op?

Det varierer, afhængigt af hvordan generatoren i din bil har det, hvilken kvalitet dit batteri har, og hvor lavt niveau batteriet har, når du begynder at køre. Hvis generatoren er fejlfri, så oplades batteriet hurtigere under kørsel, men hvis generatoren er dårlig, oplades batteriet også dårligt, og det tager længere tid. Hvis du ofte kører korte strækninger, når batteriet ikke at blive ladet helt op under kørslen. Kører du derimod længere, bør bilbatteriet nå at blive opladet. Når dit bilbatteri er opladet til 80 procent, fungerer det lige så godt som et fuldt opladet batteri.

Læs mere

Oplades batteriet i tomgang?

Ja, batteriet oplades, så snart motoren starter og begynder at tilføre strøm til batteriet. Det anbefales dog ikke at oplade batteriet i tomgang på grund af tomgangsdriftens miljøpåvirkning. I mange kommuner er maks. tilladt tid for tomgang 1 minut.

Læs mere

Hvor lang tid tager det at oplade et bilbatteri?

Det varierer afhængigt af batteriets helbredstilstand, hvor meget det er opladet fra begyndelsen, opladerens kapacitet, og om du oplader i varme eller kulde – hvilket tager længere tid. Et batteri i normal størrelse, som i øvrigt er velfungerende, skal kunne nå at blive ladet op natten over.

Læs mere

Hvor længe må jeg oplade et bilbatteri?

En moderne batterioplader med indbyggede sikkerhedsfunktioner kan teoretisk være tilsluttet uden begrænsning. Det skyldes, at den skifter til vedligeholdelsesopladning, når batteriet er fuldt opladet. Men husk, at opladeren bruger strøm, så længe den er tilsluttet, hvilket øger elforbruget og omkostningerne. Konsekvenserne af at oplade længe var større før i tiden. Med ældre batteriopladere kunne batteriet blive overopladet og beskadiget ved at blive opladet for længe.

Læs mere

Hvor lang tid tager det at oplade et afladet bilbatteri?

Det varierer afhængigt af batteriets helbredstilstand, opladerens kapacitet og temperaturen, når du lader. Et batteri i normal størrelse, som i øvrigt er velfungerende, skal kunne nå at blive ladet op natten over. Hvis batteriet stadig ikke virker efter opladning, er det færdigt og skal udskiftes.

Læs mere

Kan jeg hurtiglade et bilbatteri?

Nej, du kan ikke hurtiglade bilbatteriet på samme måde, som man hurtiglader en elbil. Det skyldes batteriets opbygning. Bilbatterier er små (12 volt) og har ikke behov for hurtig opladning. De bruges kun, når du starter bilen og oplades så kontinuerligt af bilens generator under kørslen. En elbil bruger derimod batteriet i stedet for brændstof under hele kørslen.

Læs mere

Hvor længe holder et bilbatteri?

Typisk holder et bilbatteri 5-8 år. Levetiden kan variere afhængigt af, om du har et nyere forseglet batteri eller et ældre væskefyldt blysyrebatteri. Hvor længe batteriet holder, kan også blive påvirket af, om du oplader batteriet ofte, men kun lidt ad gangen. Så når generatoren ikke at lade batteriet op, hvilket "suger kraften" ud af batteriet. Levetiden er også påvirket af, om du dybdeaflader batteriet, altså kører det i bund. Så holder batteriet i kortere tid.

Læs mere

Hvordan kan jeg forlænge levetiden for mit bilbatteri?

Du forlænger levetiden ved at passe på batteriet og holde øje med, at det bliver opladet korrekt. Har du et væskefyldt blysyrebatteri, skal du se efter, at væskeniveauet i batteriet er som anbefalet. Når du kører længere strækninger, og batteriet når at blive ladet ordentligt op under kørslen, vil batteriet leve længere. Det gør det også, hvis du undgår at starte bilen hyppigt i kulde, hvilket kræver meget batterikraft. En garagevarm bil behøver mindre kraft fra batteriet ved start, og batteriet holder så længere.

Læs mere

Hvor lang garanti har BMW på bilbatterier?

Garantien på et 12-volt-bilbatteri er to år. Garantien på to år gælder altså ikke de væsentligt kraftigere batterier, der findes i hybrid- eller elbiler.

Læs mere

Hvor genvinder jeg mit bilbatteri?

Når batteriet er færdigt og skal udskiftes, skal du aflevere batteriet på en genbrugsplads. Der er specielle beholdere til bilbatterier. Hvis du køber et nyt bilbatteri, har du mulighed for at aflevere dit gamle batteri til købsstedet, som har pligt til at tage sig af gamle batterier. I genvindingsprocessen separeres batterisyre, blyplader og andre materialer fra batteriet og genbruges på en egnet måde.

Læs mere

Kan jeg sælge mit dårlige bilbatteri?

BMW anbefaler, at du afleverer dit gamle batteri til genvinding på en genbrugsplads. Du kan også returnere batteriet til købsstedet, i forbindelse med at du køber et nyt batteri.

Læs mere

Hvordan ved jeg, om et nyt bilbatteri eventuelt er defekt?

Nogle tegn på at et nyt bilbatteri kan være defekt, er hvis bilen ikke kan låses op, ikke starter eller hvis lamperne i bilen ikke lyser. Det er dog usædvanligt, at nye batterier er defekte.

Læs mere

Vad innebär det att underhållsladda bilbatteri?

Vedligeholdelsesopladning kan betyde to ting:

 

  1. Du oplader batteriet mellem kørslerne, altså når du ikke kører bilen. Kører du ofte kortere strækninger, kan der være behov for vedligeholdelsesopladning, fordi batteriet ikke når at lade tilstrækkeligt op på en kort tur. Hvis du derimod oftest kører længere strækninger, skulle du ikke have behov for at vedligeholdelseslade batteriet mellem kørslerne.
  2. En anden variant er, når du bruger en moderne batterioplader, der ved tilstrækkelig ladetilstand skifter til en standby-tilstand, som kaldes vedligeholdelsesopladning. Batteriopladeren tilkobler derefter igen, hvis batteriet mister opladning, mens batteriopladeren er tilsluttet.
Læs mere

Hvorfor vedligeholdelseslader man et bilbatteri?

Vedligeholdelsesopladning bruges, for at batteriet ikke skal blive dårligt. Batteriets levetid forlænges, hvis du sørger for, at det er godt opladet. Hvis du kører kortere strækninger eller i kulde, må du eventuelt vedligeholdelseslade batteriet. Du skal muligvis også vedligeholdelseslade et batteri, der er gammelt eller begynder at blive dårligt. Hvis batteriet er dårligt, er det tid til at skifte til et nyt. Ellers er der risiko for, at bilen ikke starter efter et eventuelt stop.

Læs mere

Bør jeg vedligeholdelseslade mit bilbatteri?

Ja, det er godt at vedligeholdelseslade bilbatteriet. Især når det er vinter og koldt. Det er ikke så vigtigt at vedligeholdelseslade batteriet om vinteren og i kulde, hvis du har en motorvarmer med oplader og kabineblæser til din bil.

Læs mere

Mit batteri er helt afladet; er det dårligt?

Hvis batteriet er helt afladet, og bilen ikke viser nogen "livstegn", så skal det udskiftes. Selvom det er muligt at starte bilen efter et stykke tid, er batteriet dårligt nok til at skulle skiftes. Ellers er der risiko for, at batteriet slet ikke virker næste gang, du vil starte bilen.

Læs mere

Hvorfor aflades mit bilbatteri?

Det kan skyldes, at batteriets levetid på 5-8 år er overskredet. Batterier slides, og før eller siden er de færdige. Afladningen kan også skyldes, at batteriet påvirkes af kulde. Hvis du ikke plejer batteriet godt nok, kan det også blive afladet. F.eks. hvis du kører kortere strækninger, så batteriet ikke når at lade tilstrækkeligt op under kørslen, eller hvis du dybdeaflader batteriet.

Læs mere

Hvordan undgår jeg, at bilbatteriet bliver afladet?

Du kan vedligeholdelseslade batteriet mellem køreturene og dermed sikre, at du altid starter kørslen med et opladet batteri. Men et gammelt batteri bliver sværere og sværere at holde i gang. Til sidst er vedligeholdelsesopladning ikke tilstrækkeligt til at holde batteriet i live, og så skal du udskifte det.

Læs mere

Hvordan ved jeg, om mit bilbatteri er dødt?

Batteriet kan være dødt, hvis bilen ikke kan låses op, hvis bilen ikke kan startes, og hvis ingen lamper inde i bilen lyser. Prøv da at oplade batteriet. Hvis det ikke hjælper, er batteriet dødt.

Læs mere

Kan jeg få gang i et dødt bilbatteri?

Hvis du forsøger at oplade batteriet uden resultat, er batteriet dødt. Så er der ikke andet at gøre end at købe et nyt batteri. Selvom batteriet kan lades op, kan det være så dårligt, at det ikke er muligt at starte bilen. I så fald skal du også skifte til et nyt batteri.

Læs mere

Mit bilbatteri er dødt; hvad gør jeg nu?

Hvis dit batteri er dødt, er du nødt til at skifte til et nyt batteri. Du skal aflevere dit gamle batteri til genvinding på en genbrugsplads. Du kan også returnere dit gamle batteri til købsstedet, i forbindelse med at du køber et nyt batteri. Den enkleste måde at skifte til et nyt batteri er på et serviceværksted – det gælder især, hvis du har en moderne bil. Ellers kan vigtige komponenter i din bil blive beskadiget, når strømmen afbrydes.

Læs mere